Det er sjældent 2´ere lever op til originalerne, men her har vi faktisk en overraskende god prequel.
Politiet har lukket Pinewood Inn (hvor den første foregik) og har kigget alle videobåndene igennem. De første båndede mord går tilbage til 2004 og det er historien om disse første ofre vi får her, og dermed historien om hvordan det hele startedel.
Der er ikke så mange overraskelser mht. hvem der dør og hvem der overlever, til gengæld virker de forskellige karakterer noget mere intelligente end sædvanligt i disse film, undtagen en ældre sort mand, der er lidt af et fjols (og så ved man jo godt hvad han har i vente...) Væsentlig mere blod og gore gør at vi her får en lidt anden type film end den første, samtidig med at den holder fast i den oprindelige præmis, og den uhyggelige stemning.
VACANCY 2 får derfor 4 stjerner, ligesom den første - og en varm anbefaling oveni hatten får den også med herfra.
mandag den 27. december 2010
lørdag den 25. december 2010
VACANCY (2007)
Amy og David Fox (Kate Beckinsale og Luke Wilson) er på hjem fra en fest hos hendes forældre. Deres ægteskab hænger tydeligvis i laser, og det hele bliver ikke bedre af at deres bil pludselig bryder sammen. De tvinges til at overnatte på et creepy motel. Der er ikke rigtig noget der virker på stedet, bortset fra videomaskinen på værelset. Da David sætter et par af båndene på opdager han hurtigt at der er tale om snuff-film - og de er optaget på det værelse de netop nu bebor...
En effektiv lille survival horror film, der ikke varer længere end den behøver (82 min.), er fint instrueret af Nimrod Antal, og har tre rigtig gode skuespillere i de tre bærende roller - udover de to allerede nævnte er det Frank Whaley som manageren Mason.
Måske er den lige kort nok, jeg kunne i hvertfald godt have tænkt mig en mere afrundet slutning. Ikke desto mindre uddeler jeg gerne 4 store stjerner.
En effektiv lille survival horror film, der ikke varer længere end den behøver (82 min.), er fint instrueret af Nimrod Antal, og har tre rigtig gode skuespillere i de tre bærende roller - udover de to allerede nævnte er det Frank Whaley som manageren Mason.
Måske er den lige kort nok, jeg kunne i hvertfald godt have tænkt mig en mere afrundet slutning. Ikke desto mindre uddeler jeg gerne 4 store stjerner.
torsdag den 23. december 2010
BLACK CHRISTMAS (1974)
Av, av, det er da ALT for lang tid siden jeg har postet noget sidst. Det er nu ikke fordi jeg ikke har set eller læst noget horror i al den tid, tværtimod, jeg har bare ikke lige fået skrevet om det. Nå, sådan er det altså bare...
Og nu til BLACK CHRISTMAS: Et sorority house (har vi egentlig et godt dansk ord for et sådant???) plages af nogen obskøne opkald - og for en gangs skyld ER de obskøne, i det første opkald vi hører bliver ordet "cunt" gentaget temmelig mange gange. En af pigerne (Margot Kidder, der senere blev kendt som Lois Lane) tager røret og giver igen, og stønneren slutter af med at sige "I will kill you". Herefter bliver flere af pigerne, samt personer i deres omkreds, myrdet, men de fleste drab sker off-screen, og i det hele taget er filmen ikke specielt gory. Det behøves nu heller ikke altid, men desværre må jeg sige at morderens motiv gik lidt hen over hovedet på mig. Måske var han ganske enkelt bare sindssyg, og i SCREAM siges det jo at "motives are incidental". Anyway, indholdet af telefonopkaldene var ret ubehagelige (på den gode måde) og det redder lidt at æren...
Det siges at filmen er en af grundstenene i slasher-genren, og på Hysteria Lives læste jeg at instruktøren, Bob Clark, arbejdede på en sequel, hvor morderen slipper ud på selveste Halloween - og samtidig arbejdede på et andet projekt sammen med John Carpenter. Så Bob har sikkert fat i noget, men jeg kan ikke strække mig til mere end 3 stjerner - filmen holdt min interesse hele vejen igennem, men slutningen fusede lidt ud i ingenting...
Og nu til BLACK CHRISTMAS: Et sorority house (har vi egentlig et godt dansk ord for et sådant???) plages af nogen obskøne opkald - og for en gangs skyld ER de obskøne, i det første opkald vi hører bliver ordet "cunt" gentaget temmelig mange gange. En af pigerne (Margot Kidder, der senere blev kendt som Lois Lane) tager røret og giver igen, og stønneren slutter af med at sige "I will kill you". Herefter bliver flere af pigerne, samt personer i deres omkreds, myrdet, men de fleste drab sker off-screen, og i det hele taget er filmen ikke specielt gory. Det behøves nu heller ikke altid, men desværre må jeg sige at morderens motiv gik lidt hen over hovedet på mig. Måske var han ganske enkelt bare sindssyg, og i SCREAM siges det jo at "motives are incidental". Anyway, indholdet af telefonopkaldene var ret ubehagelige (på den gode måde) og det redder lidt at æren...
Det siges at filmen er en af grundstenene i slasher-genren, og på Hysteria Lives læste jeg at instruktøren, Bob Clark, arbejdede på en sequel, hvor morderen slipper ud på selveste Halloween - og samtidig arbejdede på et andet projekt sammen med John Carpenter. Så Bob har sikkert fat i noget, men jeg kan ikke strække mig til mere end 3 stjerner - filmen holdt min interesse hele vejen igennem, men slutningen fusede lidt ud i ingenting...
søndag den 17. oktober 2010
LA NUIT DES TRAQUÉES (1980)
Surrealistisk, drømmeagtig... Til tider mindede filmen mig om noget David Lynch kunne have lavet. Jeg har jo hørt en del om Jean Rollins erotiske vampyrfilm, og nu stiftede jeg så selv bekendtskab med en af mandens film, der så skilte sig ud ved at være noget andet.
Elisabeth (Brigitte Lahaie) er stukket af fra noget hun ikke kan huske, og forfølges tilsyneladende af nogen hun ikke kan huske. Hendes situation er i den grad "ude af øje, ude af sind". Hun samles op af en mand, Robert, og da de når frem til Paris har hun glemt hvem han er, og hvorfor hun sidder i hans bil. Hun bliver dog snart opsøgt af en mystisk læge og hans assistent, og ført tilbage til det sted hun flygtede fra. Her er en flok mennesker med samme lidelse som Elisabeth samlet. Og det er sådan set historien (uden spoilers).
Der er flere erotiske scener i første halvdel af filmen, og så stopper det. Det virker som om Rollin enten ville A) lave en erotisk thriller, men glemte erotikken midtvejs fordi han blev fanget af historien, eller B) ville lave en surreel thriller, men måtte spice den op med erotik for at nå en ordentlig running time (95 minutter). Nu er der bestemt ikke noget galt med erotik eller nøgenscener, det virker bare "halvt" i denne film uanset hvilken side man ser det fra, og det er noget rod.
De fleste mord sker off camera, selvom vi da får en god portion blod. Den mareridtsagtige stemning er dog helt i orden, og det er den der giver uhyggen. Gyset ligger i den grad mere i tanken om "hvad hvis det var mig der ikke kunne huske noget der skete for to minutter siden", end i billederne.
Jeg må indrømme at jeg undervejs overvejede om jeg skulle tage en pause, men lige pludselig var filmen slut, så på trods af mine ovenstående kommentarer var der altså alligevel et eller andet i filmen der fangede mig. 3 stjerner, og så glæder jeg mig til at se en af de der lesbiske vampyrfilm...
Elisabeth (Brigitte Lahaie) er stukket af fra noget hun ikke kan huske, og forfølges tilsyneladende af nogen hun ikke kan huske. Hendes situation er i den grad "ude af øje, ude af sind". Hun samles op af en mand, Robert, og da de når frem til Paris har hun glemt hvem han er, og hvorfor hun sidder i hans bil. Hun bliver dog snart opsøgt af en mystisk læge og hans assistent, og ført tilbage til det sted hun flygtede fra. Her er en flok mennesker med samme lidelse som Elisabeth samlet. Og det er sådan set historien (uden spoilers).
Der er flere erotiske scener i første halvdel af filmen, og så stopper det. Det virker som om Rollin enten ville A) lave en erotisk thriller, men glemte erotikken midtvejs fordi han blev fanget af historien, eller B) ville lave en surreel thriller, men måtte spice den op med erotik for at nå en ordentlig running time (95 minutter). Nu er der bestemt ikke noget galt med erotik eller nøgenscener, det virker bare "halvt" i denne film uanset hvilken side man ser det fra, og det er noget rod.
De fleste mord sker off camera, selvom vi da får en god portion blod. Den mareridtsagtige stemning er dog helt i orden, og det er den der giver uhyggen. Gyset ligger i den grad mere i tanken om "hvad hvis det var mig der ikke kunne huske noget der skete for to minutter siden", end i billederne.
Jeg må indrømme at jeg undervejs overvejede om jeg skulle tage en pause, men lige pludselig var filmen slut, så på trods af mine ovenstående kommentarer var der altså alligevel et eller andet i filmen der fangede mig. 3 stjerner, og så glæder jeg mig til at se en af de der lesbiske vampyrfilm...
onsdag den 13. oktober 2010
ZOMBIELAND (2009)
Fed musik, en forlystelsespark, zombier, scary-ass clowns, blod der sprøjter, humor, og en pige som jeg faldt pladask for (Emma Stone) - what´s not to like???
I en verden der stort set kun består af zombier møder den neurotiske, unge Columbus den lidt ældre Tallahassee, og de slår sig sammen. Tallahassee sparker røv, og Columbus har lært sig at overleve ved hjælp at et voksende sæt regler. De to møder to piger, Wichita og Little Rock, og mødet er ikke helt problemfrit, men så ville det næsten også være for nemt, ikke???
En coming of age roadmovie med zombier - roadmovie-delen fungerer bedst af to grunde: Dels er der masser af grin undervejs, og dels er klimaksen (opgøret i førnævnte forlystelspark) filmet alt for mørkt. En kendt skuespiller dukker op i en fin cameo, og der er flere hilsner til andre film undervejs (fx. POLTERGEIST, DELIVERANCE og erhm... BABE, DEN KÆKKE GRIS...) Der er masser af gore, men ikke rigtig noget horror... Vi ender derfor på 4 store stjerner (og lad mig understrege STORE)
I en verden der stort set kun består af zombier møder den neurotiske, unge Columbus den lidt ældre Tallahassee, og de slår sig sammen. Tallahassee sparker røv, og Columbus har lært sig at overleve ved hjælp at et voksende sæt regler. De to møder to piger, Wichita og Little Rock, og mødet er ikke helt problemfrit, men så ville det næsten også være for nemt, ikke???
En coming of age roadmovie med zombier - roadmovie-delen fungerer bedst af to grunde: Dels er der masser af grin undervejs, og dels er klimaksen (opgøret i førnævnte forlystelspark) filmet alt for mørkt. En kendt skuespiller dukker op i en fin cameo, og der er flere hilsner til andre film undervejs (fx. POLTERGEIST, DELIVERANCE og erhm... BABE, DEN KÆKKE GRIS...) Der er masser af gore, men ikke rigtig noget horror... Vi ender derfor på 4 store stjerner (og lad mig understrege STORE)
fredag den 24. september 2010
NEAR DARK (1987)
Kathryn Bigelow er en interessant instruktør; hun er vel nok den eneste kvindelige instruktør der laver "mandefilm" - som fx. denne vampyr-roadmovie, som har en ganske tydelig western-feeling.
En aften/nat møder Caleb vampyrpigen Mae. Han forelsker sig i hende, og hun kan ikke modstå at bide ham, hvorved han bliver vendt. Næste morgen samles han op af Maes "familie" og bliver viklet ind i en del voldelige episoder, hvor han må bevise at han er værd at holde i live. Imens leder hans far og søster efter ham, og han må vælge mellem sine to familier.
Det er en ret simpel historie med masser af action og meningsløs vold, men det er eddersparkeme underholdende at se på. At der samtidig er en lille rolle til Troy Evans (fra min yndlings TV serie "Twin Peaks") er bare yderligere et plus. Jeg ender på 5/6 stjerner.
Der er en remake på vej i 2012, 25 år efter den oprindelige film. Den får nok lidt svært ved at leve op til originalen, er jeg bange for, men jeg glæder mig nu alligevel.
En aften/nat møder Caleb vampyrpigen Mae. Han forelsker sig i hende, og hun kan ikke modstå at bide ham, hvorved han bliver vendt. Næste morgen samles han op af Maes "familie" og bliver viklet ind i en del voldelige episoder, hvor han må bevise at han er værd at holde i live. Imens leder hans far og søster efter ham, og han må vælge mellem sine to familier.
Det er en ret simpel historie med masser af action og meningsløs vold, men det er eddersparkeme underholdende at se på. At der samtidig er en lille rolle til Troy Evans (fra min yndlings TV serie "Twin Peaks") er bare yderligere et plus. Jeg ender på 5/6 stjerner.
Der er en remake på vej i 2012, 25 år efter den oprindelige film. Den får nok lidt svært ved at leve op til originalen, er jeg bange for, men jeg glæder mig nu alligevel.
MANHUNTER (1986)
Første gang jeg stødte på kannibalen Hannibal Lecter var i 1991´s SILENCE OF THE LAMBS, men allerede i 1986 debuterede han på film, spillet af Brian Cox.
Will Graham er en ex-agent for FBI, som bliver bedt om at vende tilbage til tjenesten for at hjælpe med at finde en seriemorder. Will forlod tjenesten efter et opgør med Hannibal Lecktor (ja, sådan staves han altså i denne film), og for at komme i den rette stemning opsøger han Lecktor igen. Der er ikke særlig meget gore i filmen, men den leverer en god portion uhygge, og Brian Cox gør det glimrende som Lecktor, og Tom Noonan er rigtig ubehagelig som Francis Dollarhyde.
MANHUNTER blev filmatiseret igen i 2002 som RED DRAGON, nu med Anthony Hopkins som Lecter og Ralph Fiennes som Dolarhyde (ja, også hans navn ændrede stavemåde). Det er temmelig meget den samme historie, hvilket jo ikke er overraskende, men der er tilføjet en start hvor man ser Will Graham (her spillet af Edward Norton) næsten blive dræbt af Lecter, og der bliver også udbygget på Dolarhydes baggrund - i MANHUNTER antydes det at Dollarhyde har haft et sexuelt forhold til sin mor, i den nye version ser vi hvordan han lider under bedstemorens mishandling. Og vi ser den røde drage, der er tatoveret på hans ryg, i MANHUNTER ser vi kun William Blakes maleri.
Pudsigt nok så jeg RED DRAGON for præcis et halvt år siden (24. marts 2010), og jeg kan se at jeg dengang noterede: "måske ikke klassisk horror, men en film der handler om en kendt kannibal og en syg massemorder i familie med Norman Bates og til dels Jason Vorhees, det er sgu OK med mig", og gav den 4/6 stjerner. MANHUNTER ender også på 4/6 stjerner, men skal jeg vælge en favorit af de to lige nu, så bliver det MANHUNTER.
Will Graham er en ex-agent for FBI, som bliver bedt om at vende tilbage til tjenesten for at hjælpe med at finde en seriemorder. Will forlod tjenesten efter et opgør med Hannibal Lecktor (ja, sådan staves han altså i denne film), og for at komme i den rette stemning opsøger han Lecktor igen. Der er ikke særlig meget gore i filmen, men den leverer en god portion uhygge, og Brian Cox gør det glimrende som Lecktor, og Tom Noonan er rigtig ubehagelig som Francis Dollarhyde.
MANHUNTER blev filmatiseret igen i 2002 som RED DRAGON, nu med Anthony Hopkins som Lecter og Ralph Fiennes som Dolarhyde (ja, også hans navn ændrede stavemåde). Det er temmelig meget den samme historie, hvilket jo ikke er overraskende, men der er tilføjet en start hvor man ser Will Graham (her spillet af Edward Norton) næsten blive dræbt af Lecter, og der bliver også udbygget på Dolarhydes baggrund - i MANHUNTER antydes det at Dollarhyde har haft et sexuelt forhold til sin mor, i den nye version ser vi hvordan han lider under bedstemorens mishandling. Og vi ser den røde drage, der er tatoveret på hans ryg, i MANHUNTER ser vi kun William Blakes maleri.
Pudsigt nok så jeg RED DRAGON for præcis et halvt år siden (24. marts 2010), og jeg kan se at jeg dengang noterede: "måske ikke klassisk horror, men en film der handler om en kendt kannibal og en syg massemorder i familie med Norman Bates og til dels Jason Vorhees, det er sgu OK med mig", og gav den 4/6 stjerner. MANHUNTER ender også på 4/6 stjerner, men skal jeg vælge en favorit af de to lige nu, så bliver det MANHUNTER.
fredag den 17. september 2010
LES DIABOLIQUES (1955)
Ganske udmærket film, der sikkert var voldsomt fornyende der for 55 år siden. Men det centrale plot er (selvfølgelig) siden dukket op i flere andre film, og i bedre versioner.
Rektoren på en fransk kostskole er ond ved både kone og elskerinde, som begge er ansat på skolen, og de lægger derfor sammen en plan om at slå ham ihjel. Og det går også fint, indtil liget pludselig forsvinder. Noget er i gære, men hvad??? Ja, til sidst bliver man skriftligt bedt om ikke at fortælle sine venner om hvad man lige har set, så det vil jeg selvfølgelig lade være med.
Jeg vil ikke ligefrem kalde det en horrorfilm, men den er altså nævnt i Steven Jay Schneiders "101 Horror Movies You Must See Before You Die", så derfor får den alligevel lidt spalteplads her. Schneiders bog siger dog også at den veksler mellem at være krimi, mystery, fantastique og thriller. Jeg vil så smide lidt komedie og kostskolefilm i dansk 50er-stil oveni hatten. Og samtidig mindede sidste halvdel mig om GASLIGHT. Alt i alt som sagt en ganske udmærket film, som dog ikke i min bog kan få mere end 3 stjerner.
Rektoren på en fransk kostskole er ond ved både kone og elskerinde, som begge er ansat på skolen, og de lægger derfor sammen en plan om at slå ham ihjel. Og det går også fint, indtil liget pludselig forsvinder. Noget er i gære, men hvad??? Ja, til sidst bliver man skriftligt bedt om ikke at fortælle sine venner om hvad man lige har set, så det vil jeg selvfølgelig lade være med.
Jeg vil ikke ligefrem kalde det en horrorfilm, men den er altså nævnt i Steven Jay Schneiders "101 Horror Movies You Must See Before You Die", så derfor får den alligevel lidt spalteplads her. Schneiders bog siger dog også at den veksler mellem at være krimi, mystery, fantastique og thriller. Jeg vil så smide lidt komedie og kostskolefilm i dansk 50er-stil oveni hatten. Og samtidig mindede sidste halvdel mig om GASLIGHT. Alt i alt som sagt en ganske udmærket film, som dog ikke i min bog kan få mere end 3 stjerner.
torsdag den 9. september 2010
AN AMERICAN HAUNTING (2005)
En pige løber gennem hjem gennem skoven, gemmer sig på sit værelse, men heller ikke her er hun sikker - og så vågner hun. På loftet har hun fundet en gammel dukke og et manuskript, og hendes mor konfiskerer tingene og læser manuskriptet. Det hun læser er så det der er filmen for os: En familie, og især den yngste datter, der bliver hjemsøgt for en hulens masse år siden. Den del af historien er egentlig ret banal, der bringes ikke rigtig noget nyt til genren. Opklaringen, og forbindelsen til nutiden, er dog uhyggelig nok i sig selv, så alt i alt endte jeg med at være okay tilfreds med filmen. Helt oppe at ringe kommer vi dog ikke, hvad min indledning nok antyder.
Det siges at historien bygger på virkelige begivenheder. På IMDB spørger en bruger hvor meget man kan stole på det, hvortil en pige, der skriver at hun er datter af ham der har skrevet bogen der ligger til grund for filmen, forklarer: "much of the book is historically accurate. But there has never been any proof of what really caused the haunting of the Bell family so [my father] came to his own conclusions."
Så kan man jo tænke lidt over det. 3 stjerner.
søndag den 29. august 2010
I SELL THE DEAD (2008)
Arthur Blake har i mange år været gravrøver og arbejdet sammen med William Grimes. Sidstnævnte er lige blevet halshugget i guillotinen, og Arthurs tur er 5 timer væk. Fader Duffy beder ham fortælle sin historie, og den får vi så i brudstykker. Det viser sig hurtigt at Blake og Grimes har mødt en del forskellige slags lig, både døde og udøde. De blodige elementer er holdt til et absolut minimum, og uhygge er også en mangelvare. Faktisk mindede filmen mig mere om Dick Turpin end noget som helst andet. Nu er der intet i vejen med Dick Turpin, men horror er det altså ikke.
Men er man vampyr- eller zombiekompletist, så skal den da ses. 2 stjerner.
Men er man vampyr- eller zombiekompletist, så skal den da ses. 2 stjerner.
torsdag den 26. august 2010
DEATH RACE 2000 (1975)
Året er 2000, og årets death race er igang. Favoritterne er Frankenstein (David Carradine) og Machine Gun Joe Viterbo (Sylvester Stallone). Dødsløbet går ud på (ikke ulig the Cannonball Run) at komme så hurtigt som muligt tværs over Amerika. Meget ulig Cannonball Run får man dog point for at dræbe fodgængere og andet godtfolk undervejs, og det er selvfølgelig her de gory scener kommer i spil, selvom ikke alle drab er lige blodige. Årets løb besværliggøres yderligere af at en gruppe modstandsfolk gør alt hvad de kan for at sabotere løbet.
Paul Bartel har instrueret, og Roger Corman har produceret. Ifølge artiklen i Fangoria lavede Bartel oprindeligt en film der var noget mere fokuseret på humoren, hvorefter Corman tilføjede flere af de blodige optrin. Artiklen kan desuden oplyse at tænderne forrest på Frankensteins bil blev ved med at falde af - og at de iøvrigt var ben fra danske møbler. Det er da lidt sjovt, set med danske øjne.
Jeg kunne personligt godt have ønsket nogen flere blodige scener, men på den anden side elsker jeg altså bare den her type film, så det bliver til 4 stjerner fra min side.
søndag den 22. august 2010
LOS SIN NOMBRE (1999)
Den spanske instruktør Jaume Balaguero fik sit gennembrud med hans og Paco Plaza´s [REC], men denne, hans feature debut, er i mine øjne langt mere uhyggelig.
Claudias datter, Angela, findes død efter at have været forsvundet i flere uger. Forholdet med manden går i stykker, og hun henslæber sine aftener med at se gamle hjemmevideofilm med hende og datteren på stranden. Men efter 5 år ringer telefonen - det er hendes datter. Med hjælp fra den politimand der arbejdede på sagen dengang (og som netop er stoppet i politiet, og iøvrigt har sine egne dæmoner at slås med), og med yderligere hjælp fra en journalist på et parapsykologisk blad, finder de frem til en religiøs sekt med navnet Los Sin Nombre (The Nameless eller De Navnløse). Denne sekt har en tro på at vejen til den sande erkendelse må ske gennem ren ondskab.
Det lyder jo ret meget som noget vi 9 år senere så i den franske MARTYRS, og de to film kan da også siges at være "i familie med hinanden", men denne er fortalt fra et helt andet perspektiv og og når frem til en noget anderledes slutning.
Filmen er ikke særlig gory, det uhyggelige foregår absolut primært på det psykologiske plan, og det fungerer også fortræffeligt. Farvekompositionerne og lyeffekterne spiller fint sammen og opbygger en generel eerie stemning, der også farves melankolsk af et smukt, klaverdrevet score.
Der bliver brugt en del visuelle effekter, og de er sikkert velovervejede, men desværre var det ikke dem allesammen jeg forstod. Men alt det andet, og også den isnende slutning må der gives point for. Vi ender derfor på 5 store stjerner.
Claudias datter, Angela, findes død efter at have været forsvundet i flere uger. Forholdet med manden går i stykker, og hun henslæber sine aftener med at se gamle hjemmevideofilm med hende og datteren på stranden. Men efter 5 år ringer telefonen - det er hendes datter. Med hjælp fra den politimand der arbejdede på sagen dengang (og som netop er stoppet i politiet, og iøvrigt har sine egne dæmoner at slås med), og med yderligere hjælp fra en journalist på et parapsykologisk blad, finder de frem til en religiøs sekt med navnet Los Sin Nombre (The Nameless eller De Navnløse). Denne sekt har en tro på at vejen til den sande erkendelse må ske gennem ren ondskab.
Det lyder jo ret meget som noget vi 9 år senere så i den franske MARTYRS, og de to film kan da også siges at være "i familie med hinanden", men denne er fortalt fra et helt andet perspektiv og og når frem til en noget anderledes slutning.
Filmen er ikke særlig gory, det uhyggelige foregår absolut primært på det psykologiske plan, og det fungerer også fortræffeligt. Farvekompositionerne og lyeffekterne spiller fint sammen og opbygger en generel eerie stemning, der også farves melankolsk af et smukt, klaverdrevet score.
Der bliver brugt en del visuelle effekter, og de er sikkert velovervejede, men desværre var det ikke dem allesammen jeg forstod. Men alt det andet, og også den isnende slutning må der gives point for. Vi ender derfor på 5 store stjerner.
torsdag den 19. august 2010
THUNDERCRACK! (1975)
Hmmm, erhm, well... Jeg ved sgu ikke helt hvordan jeg skal anmelde denne film. Den er lejet fra Lovefilm, som kalder den en drama/gyser. Den rigtige genre-betegnelse burde nok snarere være, som det nævnes i det essay der følger med på DVDen "the worlds only underground, bi-sexual porno horror movie"...
To grupper mennesker søger ly i et gammelt hus på landet, og deres værtinde er stangvissen da den første gæst banker på døren. Man ved ligesom at man ikke ser en helt normal film da værtinden vil kaste op i toilettet (for at få alkoholtågerne til at lette lidt), taber sin paryk i kummen, kaster op på den - og så bare tager den på igen... Filmet i sort/hvid, og med et insisterende og sært fascinerende stumfilms score stort set hele vejen igennem forvandler filmen sig snart fra en stemningsmæssigt gothic horror-agtig film, til et raritetskabinet af diverse perversiteter, fra straight til homosex, sexuelle overgreb, og hvad har vi...
Som sagt, jeg ved ikke helt hvordan jeg skal anmelde den. Den er mere ubehagelig (og ubehageligt fascinerende), end uhyggelig, så som gyser betragtet ligger vi i den nedre ende af skalaen: Et eller andet sted mellem 1 og 2 stjerner. Som raritetskabinet over perversiteter bliver det næppe meget bedre (eller værre, hvordan man nu vælger at se på det - førnævnte essay fortæller hver eneste biograf-visning har resulteret i nogen der udvandrer).
Jeg ender med 2 stjerner, men mest fordi denne blogs udgangspunkt er og bliver horror, og jeg ville nok aldrig have faldet over denne film, hvis den ikke var katalogiseret som gyser. På den anden side kan jeg godt forstå hvorfor den er endt som kultfilm.
To grupper mennesker søger ly i et gammelt hus på landet, og deres værtinde er stangvissen da den første gæst banker på døren. Man ved ligesom at man ikke ser en helt normal film da værtinden vil kaste op i toilettet (for at få alkoholtågerne til at lette lidt), taber sin paryk i kummen, kaster op på den - og så bare tager den på igen... Filmet i sort/hvid, og med et insisterende og sært fascinerende stumfilms score stort set hele vejen igennem forvandler filmen sig snart fra en stemningsmæssigt gothic horror-agtig film, til et raritetskabinet af diverse perversiteter, fra straight til homosex, sexuelle overgreb, og hvad har vi...
Som sagt, jeg ved ikke helt hvordan jeg skal anmelde den. Den er mere ubehagelig (og ubehageligt fascinerende), end uhyggelig, så som gyser betragtet ligger vi i den nedre ende af skalaen: Et eller andet sted mellem 1 og 2 stjerner. Som raritetskabinet over perversiteter bliver det næppe meget bedre (eller værre, hvordan man nu vælger at se på det - førnævnte essay fortæller hver eneste biograf-visning har resulteret i nogen der udvandrer).
Jeg ender med 2 stjerner, men mest fordi denne blogs udgangspunkt er og bliver horror, og jeg ville nok aldrig have faldet over denne film, hvis den ikke var katalogiseret som gyser. På den anden side kan jeg godt forstå hvorfor den er endt som kultfilm.
søndag den 15. august 2010
DEN 2. SIDE (2010)
Vel nok den første danske horror-comedy TV-serie, skrevet af stand-upperen Brian Mørk, og instrueret af Carsten Myllerup (Midsommer). Jeg fik kun set de fire første afsnit da de blev sendt på Zulu første gang, men her til aften blev alle 6 afsnit vist på Zulu, som en del af et Rune Klan marathon.
Brødrene Ole og Marius Rantzov (Rune Klan og Magnus Millang) har startet et firma, Den 2. Side, der tager sig af paranormale fænomener. Det ville være synd at sige at de klarer alle skærene til UG, og samtidig løber de hele tiden ind i kollegaen Steen Fischer (Rasmus Botoft), der rigtig gerne vil i bukserne på Marius.
1: Sindsygehospitalet - Brødrene bliver hyret af en mand der vil omdanne et gammelt sindssygehospital til et fitness center, og som lige vil sikre sig at stedet er "clean". De tager ned til stedet, og møder en opsynsmand (Kristian Halken), der velvilligt viser rundt. Men han er ikke den han giver sig ud for at være.
2: Sexdæmonen - Denne gang bliver de hyret af en dame (Bodil Jørgensen) fra det mørke religiøse Jylland. Hendes datter er besat af en dæmon - eller også er hun bare en ganske almindelig teenagepige.
3: Spøgelsestoget - Ole og Marius hører om et aldeles ægte spøgelsestog, der har usandsynligt mange selvmord i bagagen. Det må de selvfølgelig undersøge. Undervejs støder de på Onkel Lars (Zlatko Buric), der viser sig at være usandsynligt sejlivet.
4: Den Lille Pige På Bakken - Da brødrene hører Pjerrot omtale et spøgelse af en lille pige på Bakken sætter de sig for at komme til bunds i mysteriet. Og de støder også både på spøgelset og en irriterende vagtmand (Bjarne Henriksen).
5: Rollespillet - På vej til en julefrokost med Steen Fischer farer brødrene vild, og ender i en gammel hytte midt i skoven, hvor vampyr-wanna-be´en Lestat (Thomas Levin) og hans legekammerater er i gang med et rollespil, men der er vist også mere sinistre kræfter på spil.
6: Den Mystiske Godsejer - Både brødrene og Steen Fischer hyres af godsejeren Georges Bardenflitz (Martin Buch) til at bekræfte at der er spøgelser på hans gods, hvilket vil øge hans indtjeningsmuligheder. Men er der virkelig spøgelser på godset??? (Rasmus Botoft og Martin Buch er nok mest kendt for sammen at være Snobberne i DRs satireprogrammer, og Martin bruger i dette afsnit en stemme der ligger ret tæt op af hans Snob-rolle...)
Jeg synes serien holder balancen mellem horror og comedy ganske udmærket. Der er både fine effekter, og også enkelte effektive jump scares, og ikke mindst hysterisk morsomme replikudvekslinger. Der er ikke meget decideret gore, det mest uhyggelige findes i kamera-arbejdet og make-up effekterne. De enkelte episoder er dog noget svingende i kvalitet, og især første og sidste afsnit er noget tynde historiemæssigt. Mit personlige yndlingsafsnit er afsnit 4.
Serien som sådan når i min bog op på 4 små stjerner, og for min skyld må der gerne komme en sæson 2.
Brødrene Ole og Marius Rantzov (Rune Klan og Magnus Millang) har startet et firma, Den 2. Side, der tager sig af paranormale fænomener. Det ville være synd at sige at de klarer alle skærene til UG, og samtidig løber de hele tiden ind i kollegaen Steen Fischer (Rasmus Botoft), der rigtig gerne vil i bukserne på Marius.
1: Sindsygehospitalet - Brødrene bliver hyret af en mand der vil omdanne et gammelt sindssygehospital til et fitness center, og som lige vil sikre sig at stedet er "clean". De tager ned til stedet, og møder en opsynsmand (Kristian Halken), der velvilligt viser rundt. Men han er ikke den han giver sig ud for at være.
2: Sexdæmonen - Denne gang bliver de hyret af en dame (Bodil Jørgensen) fra det mørke religiøse Jylland. Hendes datter er besat af en dæmon - eller også er hun bare en ganske almindelig teenagepige.
3: Spøgelsestoget - Ole og Marius hører om et aldeles ægte spøgelsestog, der har usandsynligt mange selvmord i bagagen. Det må de selvfølgelig undersøge. Undervejs støder de på Onkel Lars (Zlatko Buric), der viser sig at være usandsynligt sejlivet.
4: Den Lille Pige På Bakken - Da brødrene hører Pjerrot omtale et spøgelse af en lille pige på Bakken sætter de sig for at komme til bunds i mysteriet. Og de støder også både på spøgelset og en irriterende vagtmand (Bjarne Henriksen).
5: Rollespillet - På vej til en julefrokost med Steen Fischer farer brødrene vild, og ender i en gammel hytte midt i skoven, hvor vampyr-wanna-be´en Lestat (Thomas Levin) og hans legekammerater er i gang med et rollespil, men der er vist også mere sinistre kræfter på spil.
6: Den Mystiske Godsejer - Både brødrene og Steen Fischer hyres af godsejeren Georges Bardenflitz (Martin Buch) til at bekræfte at der er spøgelser på hans gods, hvilket vil øge hans indtjeningsmuligheder. Men er der virkelig spøgelser på godset??? (Rasmus Botoft og Martin Buch er nok mest kendt for sammen at være Snobberne i DRs satireprogrammer, og Martin bruger i dette afsnit en stemme der ligger ret tæt op af hans Snob-rolle...)
Jeg synes serien holder balancen mellem horror og comedy ganske udmærket. Der er både fine effekter, og også enkelte effektive jump scares, og ikke mindst hysterisk morsomme replikudvekslinger. Der er ikke meget decideret gore, det mest uhyggelige findes i kamera-arbejdet og make-up effekterne. De enkelte episoder er dog noget svingende i kvalitet, og især første og sidste afsnit er noget tynde historiemæssigt. Mit personlige yndlingsafsnit er afsnit 4.
Serien som sådan når i min bog op på 4 små stjerner, og for min skyld må der gerne komme en sæson 2.
lørdag den 14. august 2010
BLACK SHEEP (2006)
Har du nogen sinde været bange for store hunde??? Arrige tyre??? Gale væddere??? Hvad mææhh... bløde får??? Nej??? Det bliver du...
Som barn var Henry Oldfield lidt af et naturtalent på sin fars fårefarm. Jalousi får hans storebror, Angus, til at lave et nummer der sætter en skræk i livet på unge Henry. 15 år senere vender han tilbage til farmen, som Angus har overtaget, og han er stadig panisk bange for får. Uheldigvis er den dag han vender tilbage også den dag et par miljøaktivister stjæler noget genetisk affald fra farmens hemmelige eksperimenter - og også den dag Angus skal præsentere resultaterne af samme eksperimenter for en flok branchefolk. Det kan jo kun ende galt, og snart står farmen på den anden ende, da de ellers så skikkelige får forvandles til superaggresive dræberfår. Lyder det vanvittigt??? Det er det - vanvittigt sjovt, altså.
Weta Workshop boltrer sig i den ene practical effect efter den anden, og der er masser af blod og gore og sort, sort humor - skønt, og jeg er ikke bleg for at overrække 5 stjerner
Som barn var Henry Oldfield lidt af et naturtalent på sin fars fårefarm. Jalousi får hans storebror, Angus, til at lave et nummer der sætter en skræk i livet på unge Henry. 15 år senere vender han tilbage til farmen, som Angus har overtaget, og han er stadig panisk bange for får. Uheldigvis er den dag han vender tilbage også den dag et par miljøaktivister stjæler noget genetisk affald fra farmens hemmelige eksperimenter - og også den dag Angus skal præsentere resultaterne af samme eksperimenter for en flok branchefolk. Det kan jo kun ende galt, og snart står farmen på den anden ende, da de ellers så skikkelige får forvandles til superaggresive dræberfår. Lyder det vanvittigt??? Det er det - vanvittigt sjovt, altså.
Weta Workshop boltrer sig i den ene practical effect efter den anden, og der er masser af blod og gore og sort, sort humor - skønt, og jeg er ikke bleg for at overrække 5 stjerner
fredag den 13. august 2010
THE DEAD ZONE (1983)
Skolelæreren Johnny Smith (Christopher Walken) vågner op efter 5 år i koma som følge af en trafikulykke, og opdager at han er blevet synsk - han kan se folks fremtid hvis han holder dem i hånden. Han kommer hurtigt i mediernes søgelys, og trækker sig derfor tilbage fra offentligheden, for at leve i stilhed med sin "forbandelse". Men da han pludselig en dag ser en politikers fremtid, forstår han at det er en gave han har fået, en gave han bliver nødt til at udnytte.
David Cronenberg har instrueret, og filmen er baseret på en Stephen King roman. Med de to navne skulle man jo tro at der var tale om ren horror - det vil jeg nu ikke ligefrem kalde det, så på den front blev jeg en smule skuffet, må jeg indrømme. Men Walken, som jeg ellers tit synes virker ret usympatisk (i sine roller, jeg ved ikke hvordan han er som person) formår at spille Smith så man virkelig føler sympati for ham, og det skal han nu alligevel have point for.
Set som gyser er jeg meget venlig og giver 2 stjerner, som film generelt synes jeg den fortjener 4 - så alt i alt ender vi på 3 stjerner
David Cronenberg har instrueret, og filmen er baseret på en Stephen King roman. Med de to navne skulle man jo tro at der var tale om ren horror - det vil jeg nu ikke ligefrem kalde det, så på den front blev jeg en smule skuffet, må jeg indrømme. Men Walken, som jeg ellers tit synes virker ret usympatisk (i sine roller, jeg ved ikke hvordan han er som person) formår at spille Smith så man virkelig føler sympati for ham, og det skal han nu alligevel have point for.
Set som gyser er jeg meget venlig og giver 2 stjerner, som film generelt synes jeg den fortjener 4 - så alt i alt ender vi på 3 stjerner
POLTERGEIST (1982)
Ja, ved en tilfældighed blev det så POLTERGEIST der blev den første film på denne blog. Jeg har naturligvis set den før, men TCM viste den onsdag aften, og jeg fik set første halvdel, så var jeg nødt til at gå i seng, og fandt så DVDen frem torsdag eftermiddag.
Og jeg må sige at jeg stadig synes den holder 100, hvilket egentlig desværre gør det endnu mere trist at det er så længe siden Tobe Hooper har lavet noget der er rigtig godt... Især scenen med klovnen er stadig noget af det mest uhyggelige i mine øjne, men det menneskeædende træ er også et finurligt indslag.
Alt i alt er POLTERGEIST altså bare helt i top, og jeg må give den de eftertragtede 6/6 stjerner - det er da en OK åbningskarakter...
Og jeg må sige at jeg stadig synes den holder 100, hvilket egentlig desværre gør det endnu mere trist at det er så længe siden Tobe Hooper har lavet noget der er rigtig godt... Især scenen med klovnen er stadig noget af det mest uhyggelige i mine øjne, men det menneskeædende træ er også et finurligt indslag.
Alt i alt er POLTERGEIST altså bare helt i top, og jeg må give den de eftertragtede 6/6 stjerner - det er da en OK åbningskarakter...
Abonner på:
Opslag (Atom)