Arthur Blake har i mange år været gravrøver og arbejdet sammen med William Grimes. Sidstnævnte er lige blevet halshugget i guillotinen, og Arthurs tur er 5 timer væk. Fader Duffy beder ham fortælle sin historie, og den får vi så i brudstykker. Det viser sig hurtigt at Blake og Grimes har mødt en del forskellige slags lig, både døde og udøde. De blodige elementer er holdt til et absolut minimum, og uhygge er også en mangelvare. Faktisk mindede filmen mig mere om Dick Turpin end noget som helst andet. Nu er der intet i vejen med Dick Turpin, men horror er det altså ikke.
Men er man vampyr- eller zombiekompletist, så skal den da ses. 2 stjerner.
søndag den 29. august 2010
torsdag den 26. august 2010
DEATH RACE 2000 (1975)
Året er 2000, og årets death race er igang. Favoritterne er Frankenstein (David Carradine) og Machine Gun Joe Viterbo (Sylvester Stallone). Dødsløbet går ud på (ikke ulig the Cannonball Run) at komme så hurtigt som muligt tværs over Amerika. Meget ulig Cannonball Run får man dog point for at dræbe fodgængere og andet godtfolk undervejs, og det er selvfølgelig her de gory scener kommer i spil, selvom ikke alle drab er lige blodige. Årets løb besværliggøres yderligere af at en gruppe modstandsfolk gør alt hvad de kan for at sabotere løbet.
Paul Bartel har instrueret, og Roger Corman har produceret. Ifølge artiklen i Fangoria lavede Bartel oprindeligt en film der var noget mere fokuseret på humoren, hvorefter Corman tilføjede flere af de blodige optrin. Artiklen kan desuden oplyse at tænderne forrest på Frankensteins bil blev ved med at falde af - og at de iøvrigt var ben fra danske møbler. Det er da lidt sjovt, set med danske øjne.
Jeg kunne personligt godt have ønsket nogen flere blodige scener, men på den anden side elsker jeg altså bare den her type film, så det bliver til 4 stjerner fra min side.
søndag den 22. august 2010
LOS SIN NOMBRE (1999)
Den spanske instruktør Jaume Balaguero fik sit gennembrud med hans og Paco Plaza´s [REC], men denne, hans feature debut, er i mine øjne langt mere uhyggelig.
Claudias datter, Angela, findes død efter at have været forsvundet i flere uger. Forholdet med manden går i stykker, og hun henslæber sine aftener med at se gamle hjemmevideofilm med hende og datteren på stranden. Men efter 5 år ringer telefonen - det er hendes datter. Med hjælp fra den politimand der arbejdede på sagen dengang (og som netop er stoppet i politiet, og iøvrigt har sine egne dæmoner at slås med), og med yderligere hjælp fra en journalist på et parapsykologisk blad, finder de frem til en religiøs sekt med navnet Los Sin Nombre (The Nameless eller De Navnløse). Denne sekt har en tro på at vejen til den sande erkendelse må ske gennem ren ondskab.
Det lyder jo ret meget som noget vi 9 år senere så i den franske MARTYRS, og de to film kan da også siges at være "i familie med hinanden", men denne er fortalt fra et helt andet perspektiv og og når frem til en noget anderledes slutning.
Filmen er ikke særlig gory, det uhyggelige foregår absolut primært på det psykologiske plan, og det fungerer også fortræffeligt. Farvekompositionerne og lyeffekterne spiller fint sammen og opbygger en generel eerie stemning, der også farves melankolsk af et smukt, klaverdrevet score.
Der bliver brugt en del visuelle effekter, og de er sikkert velovervejede, men desværre var det ikke dem allesammen jeg forstod. Men alt det andet, og også den isnende slutning må der gives point for. Vi ender derfor på 5 store stjerner.
Claudias datter, Angela, findes død efter at have været forsvundet i flere uger. Forholdet med manden går i stykker, og hun henslæber sine aftener med at se gamle hjemmevideofilm med hende og datteren på stranden. Men efter 5 år ringer telefonen - det er hendes datter. Med hjælp fra den politimand der arbejdede på sagen dengang (og som netop er stoppet i politiet, og iøvrigt har sine egne dæmoner at slås med), og med yderligere hjælp fra en journalist på et parapsykologisk blad, finder de frem til en religiøs sekt med navnet Los Sin Nombre (The Nameless eller De Navnløse). Denne sekt har en tro på at vejen til den sande erkendelse må ske gennem ren ondskab.
Det lyder jo ret meget som noget vi 9 år senere så i den franske MARTYRS, og de to film kan da også siges at være "i familie med hinanden", men denne er fortalt fra et helt andet perspektiv og og når frem til en noget anderledes slutning.
Filmen er ikke særlig gory, det uhyggelige foregår absolut primært på det psykologiske plan, og det fungerer også fortræffeligt. Farvekompositionerne og lyeffekterne spiller fint sammen og opbygger en generel eerie stemning, der også farves melankolsk af et smukt, klaverdrevet score.
Der bliver brugt en del visuelle effekter, og de er sikkert velovervejede, men desværre var det ikke dem allesammen jeg forstod. Men alt det andet, og også den isnende slutning må der gives point for. Vi ender derfor på 5 store stjerner.
torsdag den 19. august 2010
THUNDERCRACK! (1975)
Hmmm, erhm, well... Jeg ved sgu ikke helt hvordan jeg skal anmelde denne film. Den er lejet fra Lovefilm, som kalder den en drama/gyser. Den rigtige genre-betegnelse burde nok snarere være, som det nævnes i det essay der følger med på DVDen "the worlds only underground, bi-sexual porno horror movie"...
To grupper mennesker søger ly i et gammelt hus på landet, og deres værtinde er stangvissen da den første gæst banker på døren. Man ved ligesom at man ikke ser en helt normal film da værtinden vil kaste op i toilettet (for at få alkoholtågerne til at lette lidt), taber sin paryk i kummen, kaster op på den - og så bare tager den på igen... Filmet i sort/hvid, og med et insisterende og sært fascinerende stumfilms score stort set hele vejen igennem forvandler filmen sig snart fra en stemningsmæssigt gothic horror-agtig film, til et raritetskabinet af diverse perversiteter, fra straight til homosex, sexuelle overgreb, og hvad har vi...
Som sagt, jeg ved ikke helt hvordan jeg skal anmelde den. Den er mere ubehagelig (og ubehageligt fascinerende), end uhyggelig, så som gyser betragtet ligger vi i den nedre ende af skalaen: Et eller andet sted mellem 1 og 2 stjerner. Som raritetskabinet over perversiteter bliver det næppe meget bedre (eller værre, hvordan man nu vælger at se på det - førnævnte essay fortæller hver eneste biograf-visning har resulteret i nogen der udvandrer).
Jeg ender med 2 stjerner, men mest fordi denne blogs udgangspunkt er og bliver horror, og jeg ville nok aldrig have faldet over denne film, hvis den ikke var katalogiseret som gyser. På den anden side kan jeg godt forstå hvorfor den er endt som kultfilm.
To grupper mennesker søger ly i et gammelt hus på landet, og deres værtinde er stangvissen da den første gæst banker på døren. Man ved ligesom at man ikke ser en helt normal film da værtinden vil kaste op i toilettet (for at få alkoholtågerne til at lette lidt), taber sin paryk i kummen, kaster op på den - og så bare tager den på igen... Filmet i sort/hvid, og med et insisterende og sært fascinerende stumfilms score stort set hele vejen igennem forvandler filmen sig snart fra en stemningsmæssigt gothic horror-agtig film, til et raritetskabinet af diverse perversiteter, fra straight til homosex, sexuelle overgreb, og hvad har vi...
Som sagt, jeg ved ikke helt hvordan jeg skal anmelde den. Den er mere ubehagelig (og ubehageligt fascinerende), end uhyggelig, så som gyser betragtet ligger vi i den nedre ende af skalaen: Et eller andet sted mellem 1 og 2 stjerner. Som raritetskabinet over perversiteter bliver det næppe meget bedre (eller værre, hvordan man nu vælger at se på det - førnævnte essay fortæller hver eneste biograf-visning har resulteret i nogen der udvandrer).
Jeg ender med 2 stjerner, men mest fordi denne blogs udgangspunkt er og bliver horror, og jeg ville nok aldrig have faldet over denne film, hvis den ikke var katalogiseret som gyser. På den anden side kan jeg godt forstå hvorfor den er endt som kultfilm.
søndag den 15. august 2010
DEN 2. SIDE (2010)
Vel nok den første danske horror-comedy TV-serie, skrevet af stand-upperen Brian Mørk, og instrueret af Carsten Myllerup (Midsommer). Jeg fik kun set de fire første afsnit da de blev sendt på Zulu første gang, men her til aften blev alle 6 afsnit vist på Zulu, som en del af et Rune Klan marathon.
Brødrene Ole og Marius Rantzov (Rune Klan og Magnus Millang) har startet et firma, Den 2. Side, der tager sig af paranormale fænomener. Det ville være synd at sige at de klarer alle skærene til UG, og samtidig løber de hele tiden ind i kollegaen Steen Fischer (Rasmus Botoft), der rigtig gerne vil i bukserne på Marius.
1: Sindsygehospitalet - Brødrene bliver hyret af en mand der vil omdanne et gammelt sindssygehospital til et fitness center, og som lige vil sikre sig at stedet er "clean". De tager ned til stedet, og møder en opsynsmand (Kristian Halken), der velvilligt viser rundt. Men han er ikke den han giver sig ud for at være.
2: Sexdæmonen - Denne gang bliver de hyret af en dame (Bodil Jørgensen) fra det mørke religiøse Jylland. Hendes datter er besat af en dæmon - eller også er hun bare en ganske almindelig teenagepige.
3: Spøgelsestoget - Ole og Marius hører om et aldeles ægte spøgelsestog, der har usandsynligt mange selvmord i bagagen. Det må de selvfølgelig undersøge. Undervejs støder de på Onkel Lars (Zlatko Buric), der viser sig at være usandsynligt sejlivet.
4: Den Lille Pige På Bakken - Da brødrene hører Pjerrot omtale et spøgelse af en lille pige på Bakken sætter de sig for at komme til bunds i mysteriet. Og de støder også både på spøgelset og en irriterende vagtmand (Bjarne Henriksen).
5: Rollespillet - På vej til en julefrokost med Steen Fischer farer brødrene vild, og ender i en gammel hytte midt i skoven, hvor vampyr-wanna-be´en Lestat (Thomas Levin) og hans legekammerater er i gang med et rollespil, men der er vist også mere sinistre kræfter på spil.
6: Den Mystiske Godsejer - Både brødrene og Steen Fischer hyres af godsejeren Georges Bardenflitz (Martin Buch) til at bekræfte at der er spøgelser på hans gods, hvilket vil øge hans indtjeningsmuligheder. Men er der virkelig spøgelser på godset??? (Rasmus Botoft og Martin Buch er nok mest kendt for sammen at være Snobberne i DRs satireprogrammer, og Martin bruger i dette afsnit en stemme der ligger ret tæt op af hans Snob-rolle...)
Jeg synes serien holder balancen mellem horror og comedy ganske udmærket. Der er både fine effekter, og også enkelte effektive jump scares, og ikke mindst hysterisk morsomme replikudvekslinger. Der er ikke meget decideret gore, det mest uhyggelige findes i kamera-arbejdet og make-up effekterne. De enkelte episoder er dog noget svingende i kvalitet, og især første og sidste afsnit er noget tynde historiemæssigt. Mit personlige yndlingsafsnit er afsnit 4.
Serien som sådan når i min bog op på 4 små stjerner, og for min skyld må der gerne komme en sæson 2.
Brødrene Ole og Marius Rantzov (Rune Klan og Magnus Millang) har startet et firma, Den 2. Side, der tager sig af paranormale fænomener. Det ville være synd at sige at de klarer alle skærene til UG, og samtidig løber de hele tiden ind i kollegaen Steen Fischer (Rasmus Botoft), der rigtig gerne vil i bukserne på Marius.
1: Sindsygehospitalet - Brødrene bliver hyret af en mand der vil omdanne et gammelt sindssygehospital til et fitness center, og som lige vil sikre sig at stedet er "clean". De tager ned til stedet, og møder en opsynsmand (Kristian Halken), der velvilligt viser rundt. Men han er ikke den han giver sig ud for at være.
2: Sexdæmonen - Denne gang bliver de hyret af en dame (Bodil Jørgensen) fra det mørke religiøse Jylland. Hendes datter er besat af en dæmon - eller også er hun bare en ganske almindelig teenagepige.
3: Spøgelsestoget - Ole og Marius hører om et aldeles ægte spøgelsestog, der har usandsynligt mange selvmord i bagagen. Det må de selvfølgelig undersøge. Undervejs støder de på Onkel Lars (Zlatko Buric), der viser sig at være usandsynligt sejlivet.
4: Den Lille Pige På Bakken - Da brødrene hører Pjerrot omtale et spøgelse af en lille pige på Bakken sætter de sig for at komme til bunds i mysteriet. Og de støder også både på spøgelset og en irriterende vagtmand (Bjarne Henriksen).
5: Rollespillet - På vej til en julefrokost med Steen Fischer farer brødrene vild, og ender i en gammel hytte midt i skoven, hvor vampyr-wanna-be´en Lestat (Thomas Levin) og hans legekammerater er i gang med et rollespil, men der er vist også mere sinistre kræfter på spil.
6: Den Mystiske Godsejer - Både brødrene og Steen Fischer hyres af godsejeren Georges Bardenflitz (Martin Buch) til at bekræfte at der er spøgelser på hans gods, hvilket vil øge hans indtjeningsmuligheder. Men er der virkelig spøgelser på godset??? (Rasmus Botoft og Martin Buch er nok mest kendt for sammen at være Snobberne i DRs satireprogrammer, og Martin bruger i dette afsnit en stemme der ligger ret tæt op af hans Snob-rolle...)
Jeg synes serien holder balancen mellem horror og comedy ganske udmærket. Der er både fine effekter, og også enkelte effektive jump scares, og ikke mindst hysterisk morsomme replikudvekslinger. Der er ikke meget decideret gore, det mest uhyggelige findes i kamera-arbejdet og make-up effekterne. De enkelte episoder er dog noget svingende i kvalitet, og især første og sidste afsnit er noget tynde historiemæssigt. Mit personlige yndlingsafsnit er afsnit 4.
Serien som sådan når i min bog op på 4 små stjerner, og for min skyld må der gerne komme en sæson 2.
lørdag den 14. august 2010
BLACK SHEEP (2006)
Har du nogen sinde været bange for store hunde??? Arrige tyre??? Gale væddere??? Hvad mææhh... bløde får??? Nej??? Det bliver du...
Som barn var Henry Oldfield lidt af et naturtalent på sin fars fårefarm. Jalousi får hans storebror, Angus, til at lave et nummer der sætter en skræk i livet på unge Henry. 15 år senere vender han tilbage til farmen, som Angus har overtaget, og han er stadig panisk bange for får. Uheldigvis er den dag han vender tilbage også den dag et par miljøaktivister stjæler noget genetisk affald fra farmens hemmelige eksperimenter - og også den dag Angus skal præsentere resultaterne af samme eksperimenter for en flok branchefolk. Det kan jo kun ende galt, og snart står farmen på den anden ende, da de ellers så skikkelige får forvandles til superaggresive dræberfår. Lyder det vanvittigt??? Det er det - vanvittigt sjovt, altså.
Weta Workshop boltrer sig i den ene practical effect efter den anden, og der er masser af blod og gore og sort, sort humor - skønt, og jeg er ikke bleg for at overrække 5 stjerner
Som barn var Henry Oldfield lidt af et naturtalent på sin fars fårefarm. Jalousi får hans storebror, Angus, til at lave et nummer der sætter en skræk i livet på unge Henry. 15 år senere vender han tilbage til farmen, som Angus har overtaget, og han er stadig panisk bange for får. Uheldigvis er den dag han vender tilbage også den dag et par miljøaktivister stjæler noget genetisk affald fra farmens hemmelige eksperimenter - og også den dag Angus skal præsentere resultaterne af samme eksperimenter for en flok branchefolk. Det kan jo kun ende galt, og snart står farmen på den anden ende, da de ellers så skikkelige får forvandles til superaggresive dræberfår. Lyder det vanvittigt??? Det er det - vanvittigt sjovt, altså.
Weta Workshop boltrer sig i den ene practical effect efter den anden, og der er masser af blod og gore og sort, sort humor - skønt, og jeg er ikke bleg for at overrække 5 stjerner
fredag den 13. august 2010
THE DEAD ZONE (1983)
Skolelæreren Johnny Smith (Christopher Walken) vågner op efter 5 år i koma som følge af en trafikulykke, og opdager at han er blevet synsk - han kan se folks fremtid hvis han holder dem i hånden. Han kommer hurtigt i mediernes søgelys, og trækker sig derfor tilbage fra offentligheden, for at leve i stilhed med sin "forbandelse". Men da han pludselig en dag ser en politikers fremtid, forstår han at det er en gave han har fået, en gave han bliver nødt til at udnytte.
David Cronenberg har instrueret, og filmen er baseret på en Stephen King roman. Med de to navne skulle man jo tro at der var tale om ren horror - det vil jeg nu ikke ligefrem kalde det, så på den front blev jeg en smule skuffet, må jeg indrømme. Men Walken, som jeg ellers tit synes virker ret usympatisk (i sine roller, jeg ved ikke hvordan han er som person) formår at spille Smith så man virkelig føler sympati for ham, og det skal han nu alligevel have point for.
Set som gyser er jeg meget venlig og giver 2 stjerner, som film generelt synes jeg den fortjener 4 - så alt i alt ender vi på 3 stjerner
David Cronenberg har instrueret, og filmen er baseret på en Stephen King roman. Med de to navne skulle man jo tro at der var tale om ren horror - det vil jeg nu ikke ligefrem kalde det, så på den front blev jeg en smule skuffet, må jeg indrømme. Men Walken, som jeg ellers tit synes virker ret usympatisk (i sine roller, jeg ved ikke hvordan han er som person) formår at spille Smith så man virkelig føler sympati for ham, og det skal han nu alligevel have point for.
Set som gyser er jeg meget venlig og giver 2 stjerner, som film generelt synes jeg den fortjener 4 - så alt i alt ender vi på 3 stjerner
POLTERGEIST (1982)
Ja, ved en tilfældighed blev det så POLTERGEIST der blev den første film på denne blog. Jeg har naturligvis set den før, men TCM viste den onsdag aften, og jeg fik set første halvdel, så var jeg nødt til at gå i seng, og fandt så DVDen frem torsdag eftermiddag.
Og jeg må sige at jeg stadig synes den holder 100, hvilket egentlig desværre gør det endnu mere trist at det er så længe siden Tobe Hooper har lavet noget der er rigtig godt... Især scenen med klovnen er stadig noget af det mest uhyggelige i mine øjne, men det menneskeædende træ er også et finurligt indslag.
Alt i alt er POLTERGEIST altså bare helt i top, og jeg må give den de eftertragtede 6/6 stjerner - det er da en OK åbningskarakter...
Og jeg må sige at jeg stadig synes den holder 100, hvilket egentlig desværre gør det endnu mere trist at det er så længe siden Tobe Hooper har lavet noget der er rigtig godt... Især scenen med klovnen er stadig noget af det mest uhyggelige i mine øjne, men det menneskeædende træ er også et finurligt indslag.
Alt i alt er POLTERGEIST altså bare helt i top, og jeg må give den de eftertragtede 6/6 stjerner - det er da en OK åbningskarakter...
Abonner på:
Opslag (Atom)