PUPPET MASTER II (1991)

En gruppe paranormale opdagere indtager Bodega Bay Inn, for at undersøge stedet for regeringen. Samtidig har dukkerne genoplivet deres gamle mester, Andre Toulon. Som en anden usynlig mand er hans ansigt viklet ind i gazebind i størstedelen af filmen. Hans plan er at overføre sin sjæl fra sit gamle, nu temmelig rådne, legeme, til en dukke i menneskestørrelse - men som i den første film har dukkerne også lige noget at skulle have sagt om den sag.

Som det fornemmes er der ikke det store nye i denne film i forhold til den første. De dukker vi allerede har mødt dukker (pun intended) op igen, men kan stadig kun det samme. Til gengæld er der et par enkelte nye dukker, bl.a. en nazilignende brandstifter, som viser sig pænt effektiv.

Dukkerne bevæger sig stadig med stop-motion, og jeg følte mig stadig godt underholdt. MEN, der var sandt at sige ikke meget historie. Hvor den første fint kunne stå alene synes denne allerede at lugte af at være et kapitel i en længere historie. Og eftersom skulle blive ringere og ringere som det skrider frem, er jeg allerede lidt bekymret for hvornår serien bliver uudholdelig. Jeg så den (som med den første) på Netflix, og de har indtil videre kun disse to, så det kommer nok til at tage noget tid før jeg får set 3eren.

Dog giver det lige lidt ekstra pluspoint i min bog at en af de kvindelige opdagere spilles af Charlie Spradling, som kort forinden havde været med i Twin Peaks - og vi får hende at se topløs (men det kan vel ikke interessere nogen...)

3 stjerner (dog lidt mindre end de 3 etteren fik)

PUPPETMASTER (1989)

Charles Band er berømt for sine dukkehorrorfilm, men det her er faktisk den første jeg ser... Der er ellers PUPPETMASTER film nok, den 10. rene PUPPETMASTER havde premiere i september i år, og han har også serier som DEMONIC TOYS og KILLJOY på samvittigheden.

Men altså - PUPPETMASTER:

I 1939 har dukkemageren Toulon fundet en gammel egyptisk formel, som kan bruges til at give liv til døde objekter, hvorfor han giver liv til sine særprægede dukker. Men da der er et par nazister på vej til det hotel hvor han bor, gemmer han sine dukker og begår selvmord med nazisterne bogstavelig talt lige uden for døren.

50 år senere har Neil Gallagher fundet frem til hemmeligheden på hotellet. Da han dør samles en gruppe af hans venner på hotellet, en gruppe der alle har en eller anden sær evne: En drømmer om fremtiden, en kan føle ting og rums fortid, osv. Det viser sig dog at Neil har begået selvmord, for at kunne bruge formlen på sig selv, og dermed få evigt liv. Og nu bruger han Toulons særprægede dukker til at slå sine venner ihjel så de ikke skal afsløre ham.

Jeg havde ikke de store forventninger til denne film, men må indrømme at jeg faktisk følte mig rigtig godt underholdt. Jeg så filmen på Netflix, de har også 2eren, så den skal jeg se her i løbet af weekenden.

Jeg springer med 3 relativt store stjerner...

THE LAST MAILMAN (2011)

For 4 år siden blev USA ramt af zombieplagen, og de overlevende forskansede sig i mindre kolonier, som de opkaldte efter tidligere storbyer. I det nye New York er DJ Haddox byens "mailman" - altså ham der drager ud til den overlevendes tidligere adresse for at undersøge om der er er andre overlevende slægtninge. Oftest ("nine times out of ten, nineteen times out of twenty") finder han dog kun en flok zombier og et farvel-brev. Dette, samt eventuelle effekter af affektionsværdi, bringer han tilbage til kunden, deraf titlen som "mailman".

Men en dag får han en lidt anderledes rolle: New Yorks "præsident" beder ham lede en lille gruppe, der skal flyve til det nye Atlanta, som har en kur mod zombiebid. Det skulle være en lille, nem tur, nærmest en slags ferie for Haddox, men da flyet tvinges til at nødlande langt fra destinationen bliver det starten på en odysse gennem det zombieplagede landskab.

De møder bl.a. en mand, der har barrikaderet sig på et lager med vacuum pakket mad, samt en religiøs kult under ledelse af Simon Pepper, der mener han er udpeget af Gud til at lede sine folk gennem krisen. Allerede på dette tidspunkt er gruppen (de var ti da de steg ombord på flyet) blevet reduceret, og da de endelig når frem til det nye Atlanta åbner Helvede for alvor sine porte...

Kevin J. Burke skriver med en god blanding af humor og alvor, og undertegnede både grinede og gøs undervejs. Det meste af bogen er fortalt af DJ Haddox i jeg-form, men i tredje del er enkelte kapitler fortalt via andre centrale personer, også i jeg-form. Og Burke evner at skifte tone i disse kapitler, hvilket jeg synes medvirker til at give ekstra dimensioner til person tegningen.

Jeg var utrolig godt underholdt, og vil bestemt ikke tøve med at købe en evt. fortsættelse (nåja, der fik jeg vist lige afsløret at Haddox overlever...)

Jeg købte bogen via Permuted Press.

7EVENTY 5IVE (2007)

En flok børn leger telefonlegen 7eventy 5ive, der går ud på at man ringer til et tilfældigt nummer, og prøver at holde opkaldets modtagers opmærksomhed i 75 sekunder - oftest ved at skræmme dem. Det ender grueligt galt, da de får ringet til en sindssyg morder. Ti år senere tager en flok college kids ud til en fjernt beliggende mansion for at holde en fest. De begynder at lege 75 igen, og det skulle de jo nok ikke have gjort...

Et langt stykke hen af vejen er det et totalt SCREAM rip-off, men da jeg elsker SCREAM gør det ikke mig noget... 7EVENTY 5IVE var iøvrigt den originale titel, og også den den ligger på IMDB under... Men undervejs har den skiftet navn til DEAD TONE...

4/6 stjerner

VICTIM (2010)

VICTIM er ikke bare en horror film, det er også en horribel film. Altså den er ikke dårligt lavet, men christ: En ung mand bliver bortført og gennemgår forfærdelige ydmygelser, både fysisik og psykisk, fra en mystisk læge og hans tilsyneladende stumme hjælper. At der til sidst viser sig en "fornuftig" forklaring retfærdiggør på ingen måde noget som helst. Og vi får aldrig nogen forklaring på hvorfor den stumme hjælper er involveret i det. Det eneste positive jeg kan sige om denne film er at den kun varede 74 minutter... 1/6 stjerner

Hold da helt op, det er da ALT for længe siden...

... jeg sidst har skrevet noget herinde. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke har set noget horror den sidste tid, hvad det nedenstående vil vise. I forvejen skriver jeg jo relativt korte anmeldelser, her kommer en stribe ultrakorte, og så skal jeg forsøge at være lidt hurtigere fremover, da jeg godt kan mærke at detaljerne forsvinder lidt for hurtigt ud af hukommelsen...

SORORITY ROW (2009)

En gruppe piger fra søsterskabet Theta Pi udfører en grusom practical joke på en af pigernes bror. De tager dog lige joken lidt længere end godt er, og det ender med et dødsfald. Fast forward til pigernes graduation (er det ikke fantastisk med alle disse engelske udtryk???)
Pigerne og nogle fra deres omgangskredse forsvinder en af gangen, og det er jo helt som det skal være i en slasher. Her er tale om endnu en remake, jeg har ikke set originalen, men der skulle være mange elementer der har overlevet. Jeg ved ikke om det mord der blev begået ved hjælp af en flaske er ny eller genbrug, men det er ihvertfald et af de sjoveste (hvis man kan sige det sådan) jeg længe har set. Jeg havde ikke gennemskuet hvem morderen var, og det er jo en god ting.
Alt i alt ganske underholdende, omend der ikke føjes noget afgørende nyt til genren. 4/6 stjerner.