MIDNIGHT SON (2011)

Enspænderen Jacob arbejder om natten, da han lider af en hudsygdom, der gør at han ikke kan tåle sollys. "Ligesom en vampyr", som Mary (en anden enspænder og natteravn) siger. Jacob og Mary mødes tilfældigt, og udvikler et lidt kompliceret forhold. Og ganske rigtigt bliver Jacob mere og mere vampyragtig - ikke som Edward, og ikke som Lugosis Dracula, men som en stakkel der ikke rigtig kan finde ud af hvad det er der sker med og i ham. Det kan sikkert udlægges metaforisk af psykologer, men det vil jeg ikke bevæge mig ind på. Taget for pålydende er det noget så fantastisk som en realistisk vampyrfilm.
Jeg så den d. 23. april i Dagmar som en del af CPH:PIX. Den var indstillet til Publikumsprisen, og jeg gav den denne dag 4 stjerner, fordi jeg syntes PA NEGRE (omtales længere nede) var bedre. Men nu er jeg lidt ked af at jeg ikke gav den mere, for den har ærligt fortjent 5 stjerner.
Det er svært at sammenligne film på den måde, synes jeg, det er lidt nemmere når man bare skal give stjerner som udtryk for hvad man synes om dem...

DAYBREAKERS (2009)

I 2019 er de fleste mennesker blevet til vampyrer, og det er lidt af et problem at finde blod nok til alle. Derfor arbejdes der på at finde en kur, så vampyrerne kan blive mennesker igen. Willem Dafoe spiller en tidligere vampyr der er blevet kureret, og han sparker som sædvanligt røv.
Det mest scary i filmen er nogen vampyrer der er muteret, vistnok fordi har drukket blod fra deres egen art, altså vampyrblod.
Alt i alt udmærket film, der prøver at tage vampyrgenren et andet sted hen, og det skal den da have point for. Men jeg var nu alligevel lidt skuffet. Ikke en dårlig film, bare heller ikke en fantastisk.
4/6 stjerner.

MOONLIGHT (2007)

Mick St. John er privatdetektiv - og vampyr. For en del år tilbage reddede han en ung pige, Beth, der var blevet bortført af hans kone, som også var kvinden, der gjorde ham til vampyr. Han har siden fulgt pigen på afstand, nu er hun vokset op, og blevet journalist på webkanalen BuzzWire. Da han bliver nødt til at redde Beth igen bliver det starten på et samarbejde, for i deres by er der usandsynligt mange sager der på en ene eller anden måde involverer vampyrer.
Serien fik kun lov at køre en enkelt sæson, og desværre oven i købet kun en kort sæson (16 afsnit) pga. det års "writers´ strike". Jeg forstår ikke helt hvorfor serien blev lukket. Indrømmet, den var ikke fejlfri, og som kriminalserie var den ikke noget specielt, men det skjulte vampyrsamfund, som vi ser det i denne serie, er interessant, og besat med gode skuespillere. Især Jason Dohring som Josef Kostan, Micks gode ven og "livs"nyder, er blevet fremhævet, og han gør det absolut også godt. Men også Sophia Myles og Alex O´Loughlin som Beth Turner og Mick St. John er gode i rollerne, man føler hurtigt man kender dem, og synes godt om dem. At Alex minder en hel del om Nicolas Cage er i mine øjne kun et plus. Han er iøvrigt den eneste af dem der efterfølgende har fået noget at lave i større stil - han har hovedrollen i den nye udgave af "Hawaii Five-O".
Jeg så i sin tid et af afsnittene på en dansk TV kanal (det var afsnit 3 viste det sig), og da det ikke var en kanal jeg normalt følger skrev jeg mig bag øret at jeg måtte opsøge serien på DVD på et tidspunkt. Det har jeg så nu gjort, og her til aften så jeg så sidste afsnit, afsnit 16. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har set den serie. Jeg har haft lejet den via LoveFilm (det er så et tip der hermed gives videre - de sørger for at man får skiverne i den rigtige rækkefølge, og det fungerer upåklageligt), nu skal der så lige gå lidt tid inden jeg skal se den igen, men når den tid kommer er det klart en jeg vil købe.
Jeg har virkelig diskuteret med mig selv hvor mange stjerner serien skal have. Som kriminalserie kan den nok ikke trække mere end 3 stjerner, men vampyrvinklen og de sympatiske skuespillere trækker den lige et niveau op, så jeg ender på 4 solide stjerner.
(Og så er næste serie fra LoveFilm iøvrigt allerede klar - det er "Supernatural"...)

THE VAMPIRE DIARIES: MØRKETS BRØDRE / KAMPEN

Tellerup har udgivet de to første bind af THE VAMPIRE DIARIES i en "2-i-1 bog" udgave, som tilmed var relativt billig. Jeg havde set det meste af TV seriens første sæson, og var da OK underholdt, men jeg må indrømme at jeg blev positivt overrasket over bogudgaven. Jeg havde selvfølgelig hørt om de mange forskelle på de to udgaver, og for mig må jeg sige at de faldt ud til bogens fordel. Bøgerne er relativt korte, omkring 200 sider hver, og ganske let læselige - og det er positivt ment.

I den første bog, MØRKETS BRØDRE, starter Stefan Salvatore i Fell´s Church´s skole. Skolens dronning, Elena Gilbert, falder pladask for ham, ligesom hendes tidligere bedste veninde, Caroline. Hvad Elena ikke ved, er at Stefan er vampyr og han prøver at leve vegetarisk (som det hedder i en anden vampyr serie), altså uden menneskeblod. Elena sætter alt ind på at score ham, og med hjælp fra veninderne Bonnie og Meredith lykkes det selvfølgelig. Men samtidig med at Stefan er ankommet til byen er der også sket en voldsom stigning i dødsfald og angreb på byens befolkning. Og Elena er den eneste der 100% tror på Stefans uskyld...

I den anden bog, KAMPEN, træder Stefans bror, Damon, for alvor ind på arenaen - bemærk hvor meget hans navn minder om Dæmon... Elenas dagbog forsvinder, og der begynder art dukke små sedler med citater fra bogen op forskellige steder. Problemet, udover det pinlige i at nogen læser hendes inderste tanker, er at Elena har skrevet ting der i en den grad er belastende for Stefan i forhold de drab der er indtruffet i byen i den sidste tid. Elena, Bonnie og Meredith kæmper derfor hårdt for at finde ud af hvem der har taget bogen, og samtidig gør Elena alt hvad hun kan for at holde det hemmeligt for Stefan at hun har mødt Damon. Samtidig er en ny, underlig lærer startet på skolen, og han virker lidt for interesseret i drabene og overfaldende. Hvem mon han kan være?

Som en ekstra bonus indeholder bogen også de første 57 sider af bog 3, RASERIET, men dem har jeg ikke læst endnu, jeg venter til jeg får købt hele bogen. I mellemtiden skifter jeg scene fra vampyrer til zombier, når jeg kaster mig over første bind af zombietegneserien THE WALKING DEAD, som Søren ovre på Skræk og rædsel har fået mig overbevist om at jeg må læse. Den er i øvrigt, ligesom THE VAMPIRE DIARIES, også blevet til en TV serie.

LA MORTE VIVANTE (1982)

Oh, så fik jeg endelig set en af Jean Rollins lesbiske vampyrfilm. Eller, så lesbisk var den faktisk heller ikke...
Som børn blandede Catherine og Helene blod, og lovede at elske hinanden for evigt, og aftalte, at hvis den ene døde, ville den anden følge hurtigt efter. Heldigvis opdager Helene åbenbart aldrig at Catherine er død, eller også nægter hun bare at acceptere det. Under alle omstændigheder, da Catherine bliver vækket til live via noget giftigt affald, der skal stuves af vejen i den kælder hvor hendes kiste står (ja, jeg tænke også "Huh???") er Helene fuld af gensynsglæde. Det generer hende ikke det fjerneste at Catherine har hårdt brug for blod fra andre mennesker for at komme til kræfter, tværtimod virker det nærmest som om hun nyder at have en grund til at slå folk ihjel. Til gengæld er Catherine slet ikke glad for at være i live, hun havde det meget bedre som død, men det vil Helene selvfølgelig ikke høre på. En kvindelig skuespiller / fotograf, Barbara, og hendes amerikanske ven bliver også blandet ind i historien, da Barbara tager et billede af Catherine, og alle i byen siger at pigen på billedet er død. Barbara sætter sig for at finde ud af sandheden, men fatter naturligvis ikke en bjælde.
Der bliver drukket blod en del gange i løbet af filmen, men det er til gengæld også hvad der er af gpre og effekter. Til gengæld er der masser af dreamy atmosfære, og det kan jeg sådan set godt lide, ligesom jeg heller ikke er modstander af bryster. Så jeg ruller gerne 3 store stjerner ud til Rollin.

NEAR DARK (1987)

Kathryn Bigelow er en interessant instruktør; hun er vel nok den eneste kvindelige instruktør der laver "mandefilm" - som fx. denne vampyr-roadmovie, som har en ganske tydelig western-feeling.
En aften/nat møder Caleb vampyrpigen Mae. Han forelsker sig i hende, og hun kan ikke modstå at bide ham, hvorved han bliver vendt. Næste morgen samles han op af Maes "familie" og bliver viklet ind i en del voldelige episoder, hvor han må bevise at han er værd at holde i live. Imens leder hans far og søster efter ham, og han må vælge mellem sine to familier.
Det er en ret simpel historie med masser af action og meningsløs vold, men det er eddersparkeme underholdende at se på. At der samtidig er en lille rolle til Troy Evans (fra min yndlings TV serie "Twin Peaks") er bare yderligere et plus. Jeg ender på 5/6 stjerner.

Der er en remake på vej i 2012, 25 år efter den oprindelige film. Den får nok lidt svært ved at leve op til originalen, er jeg bange for, men jeg glæder mig nu alligevel.

I SELL THE DEAD (2008)

Arthur Blake har i mange år været gravrøver og arbejdet sammen med William Grimes. Sidstnævnte er lige blevet halshugget i guillotinen, og Arthurs tur er 5 timer væk. Fader Duffy beder ham fortælle sin historie, og den får vi så i brudstykker. Det viser sig hurtigt at Blake og Grimes har mødt en del forskellige slags lig, både døde og udøde. De blodige elementer er holdt til et absolut minimum, og uhygge er også en mangelvare. Faktisk mindede filmen mig mere om Dick Turpin end noget som helst andet. Nu er der intet i vejen med Dick Turpin, men horror er det altså ikke.
Men er man vampyr- eller zombiekompletist, så skal den da ses. 2 stjerner.