Alle byer har en særling, i min by er det en der hedder Jørgen, og i den britiske by hvor denne film foregår er det Tony. Filmen virker næsten dokumentarisk, og derfor virker det så meget mere uhyggeligt, da vi langsomt finder ud af Tony, udover at være bøsse, også er seriemorder. Jeg skal ihvertfald aldrig hjem til Jørgen.
Jeg gætter på at filmen med sit langsomme flow ikke er for alle, men personligt synes jeg den er rigtig god. Jeg så den d. 21. april i Gloria som en del af CPH:PIX - det var iøvrigt den mindst besøgte visning af dem jeg var til, jeg tror næppe vi var mere end ti i salen...
4 store stjerner.
Viser opslag med etiketten serial killer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten serial killer. Vis alle opslag
søndag den 1. maj 2011
lørdag den 22. januar 2011
MURDER-SET-PIECES (2004)
I et afsnit af "Venner" sagde Chandler engang: "I feel violated... and not in a good way..." Det beskriver sådan nogenlunde hvordan jeg havde det med denne film.
Vi følger en fotograf uden navn, der tænder på at myrde kvinder, og har et kælderrum der ville få Leatherface til at komme spontant i buksen (derfor pudsigt at Gunnar Hansen har en lille og fuldstændig ligegyldig rolle som nazi mekaniker). Fotografen samler jævnligt unge piger op ved at foregive at ville fotografere dem. Han har sex med dem og myrder dem derefter. Det er temmelig korte forløb, og vi lærer ingen af personerne at kende - men det gør ikke noget, for alle "skuespillerne" er virkelig elendige (undtagen en, det vender vi tilbage til).
Derudover følger vi Fotografens nye kærestes mindreårige søster, der prøver at overbevise sin søster om at han er virkelig creepy. Det ender selvfølgelig med en konfrontation.
Filmens bedste scene foregår i en pornoforretning, hvor Fotografen vil købe en snuff-film. Ved denne forespørgsel går ekspedienten totalt amok - han spilles af Tony Todd, der som den eneste i filmen faktisk er god, på trods af det elendige manuskript. Pludselig kommer to bevæbnede mænd ind for at røve butikken, og snart er de fleste døde, for i denne film er historien ligegyldig, bare der er nogen der dør.
Der er opså noget ævl om nazister og 9/11 - ikke at de to ting har noget med hinanden at gøre.
Der er masser af blod, og masser af nøgne piger, og det er vel sådan set det. Filmen er udråbt til "den mest grafisk voldelige film nogensinde" eller noget i den retning - tro ikke på det, en film som den fantastiske MARTYRS er langt mere grafisk voldelig. Fotografen bruger stort set kun en kæmpestor kniv til sine drab, han foretrækker at skære halsen over på sine ofre, men kan da også sprætte maven op på dem. Ingen "kreative" mord.
Men som sagt, Tony Todd er ganske god, og der er en del god musik også. Så vi kan lige snige os op på en enkelt stjerne (1/6)...
Vi følger en fotograf uden navn, der tænder på at myrde kvinder, og har et kælderrum der ville få Leatherface til at komme spontant i buksen (derfor pudsigt at Gunnar Hansen har en lille og fuldstændig ligegyldig rolle som nazi mekaniker). Fotografen samler jævnligt unge piger op ved at foregive at ville fotografere dem. Han har sex med dem og myrder dem derefter. Det er temmelig korte forløb, og vi lærer ingen af personerne at kende - men det gør ikke noget, for alle "skuespillerne" er virkelig elendige (undtagen en, det vender vi tilbage til).
Derudover følger vi Fotografens nye kærestes mindreårige søster, der prøver at overbevise sin søster om at han er virkelig creepy. Det ender selvfølgelig med en konfrontation.
Filmens bedste scene foregår i en pornoforretning, hvor Fotografen vil købe en snuff-film. Ved denne forespørgsel går ekspedienten totalt amok - han spilles af Tony Todd, der som den eneste i filmen faktisk er god, på trods af det elendige manuskript. Pludselig kommer to bevæbnede mænd ind for at røve butikken, og snart er de fleste døde, for i denne film er historien ligegyldig, bare der er nogen der dør.
Der er opså noget ævl om nazister og 9/11 - ikke at de to ting har noget med hinanden at gøre.
Der er masser af blod, og masser af nøgne piger, og det er vel sådan set det. Filmen er udråbt til "den mest grafisk voldelige film nogensinde" eller noget i den retning - tro ikke på det, en film som den fantastiske MARTYRS er langt mere grafisk voldelig. Fotografen bruger stort set kun en kæmpestor kniv til sine drab, han foretrækker at skære halsen over på sine ofre, men kan da også sprætte maven op på dem. Ingen "kreative" mord.
Men som sagt, Tony Todd er ganske god, og der er en del god musik også. Så vi kan lige snige os op på en enkelt stjerne (1/6)...
fredag den 24. september 2010
MANHUNTER (1986)
Første gang jeg stødte på kannibalen Hannibal Lecter var i 1991´s SILENCE OF THE LAMBS, men allerede i 1986 debuterede han på film, spillet af Brian Cox.
Will Graham er en ex-agent for FBI, som bliver bedt om at vende tilbage til tjenesten for at hjælpe med at finde en seriemorder. Will forlod tjenesten efter et opgør med Hannibal Lecktor (ja, sådan staves han altså i denne film), og for at komme i den rette stemning opsøger han Lecktor igen. Der er ikke særlig meget gore i filmen, men den leverer en god portion uhygge, og Brian Cox gør det glimrende som Lecktor, og Tom Noonan er rigtig ubehagelig som Francis Dollarhyde.
MANHUNTER blev filmatiseret igen i 2002 som RED DRAGON, nu med Anthony Hopkins som Lecter og Ralph Fiennes som Dolarhyde (ja, også hans navn ændrede stavemåde). Det er temmelig meget den samme historie, hvilket jo ikke er overraskende, men der er tilføjet en start hvor man ser Will Graham (her spillet af Edward Norton) næsten blive dræbt af Lecter, og der bliver også udbygget på Dolarhydes baggrund - i MANHUNTER antydes det at Dollarhyde har haft et sexuelt forhold til sin mor, i den nye version ser vi hvordan han lider under bedstemorens mishandling. Og vi ser den røde drage, der er tatoveret på hans ryg, i MANHUNTER ser vi kun William Blakes maleri.
Pudsigt nok så jeg RED DRAGON for præcis et halvt år siden (24. marts 2010), og jeg kan se at jeg dengang noterede: "måske ikke klassisk horror, men en film der handler om en kendt kannibal og en syg massemorder i familie med Norman Bates og til dels Jason Vorhees, det er sgu OK med mig", og gav den 4/6 stjerner. MANHUNTER ender også på 4/6 stjerner, men skal jeg vælge en favorit af de to lige nu, så bliver det MANHUNTER.
Will Graham er en ex-agent for FBI, som bliver bedt om at vende tilbage til tjenesten for at hjælpe med at finde en seriemorder. Will forlod tjenesten efter et opgør med Hannibal Lecktor (ja, sådan staves han altså i denne film), og for at komme i den rette stemning opsøger han Lecktor igen. Der er ikke særlig meget gore i filmen, men den leverer en god portion uhygge, og Brian Cox gør det glimrende som Lecktor, og Tom Noonan er rigtig ubehagelig som Francis Dollarhyde.
MANHUNTER blev filmatiseret igen i 2002 som RED DRAGON, nu med Anthony Hopkins som Lecter og Ralph Fiennes som Dolarhyde (ja, også hans navn ændrede stavemåde). Det er temmelig meget den samme historie, hvilket jo ikke er overraskende, men der er tilføjet en start hvor man ser Will Graham (her spillet af Edward Norton) næsten blive dræbt af Lecter, og der bliver også udbygget på Dolarhydes baggrund - i MANHUNTER antydes det at Dollarhyde har haft et sexuelt forhold til sin mor, i den nye version ser vi hvordan han lider under bedstemorens mishandling. Og vi ser den røde drage, der er tatoveret på hans ryg, i MANHUNTER ser vi kun William Blakes maleri.
Pudsigt nok så jeg RED DRAGON for præcis et halvt år siden (24. marts 2010), og jeg kan se at jeg dengang noterede: "måske ikke klassisk horror, men en film der handler om en kendt kannibal og en syg massemorder i familie med Norman Bates og til dels Jason Vorhees, det er sgu OK med mig", og gav den 4/6 stjerner. MANHUNTER ender også på 4/6 stjerner, men skal jeg vælge en favorit af de to lige nu, så bliver det MANHUNTER.
Abonner på:
Opslag (Atom)