LA MORTE VIVANTE (1982)

Oh, så fik jeg endelig set en af Jean Rollins lesbiske vampyrfilm. Eller, så lesbisk var den faktisk heller ikke...
Som børn blandede Catherine og Helene blod, og lovede at elske hinanden for evigt, og aftalte, at hvis den ene døde, ville den anden følge hurtigt efter. Heldigvis opdager Helene åbenbart aldrig at Catherine er død, eller også nægter hun bare at acceptere det. Under alle omstændigheder, da Catherine bliver vækket til live via noget giftigt affald, der skal stuves af vejen i den kælder hvor hendes kiste står (ja, jeg tænke også "Huh???") er Helene fuld af gensynsglæde. Det generer hende ikke det fjerneste at Catherine har hårdt brug for blod fra andre mennesker for at komme til kræfter, tværtimod virker det nærmest som om hun nyder at have en grund til at slå folk ihjel. Til gengæld er Catherine slet ikke glad for at være i live, hun havde det meget bedre som død, men det vil Helene selvfølgelig ikke høre på. En kvindelig skuespiller / fotograf, Barbara, og hendes amerikanske ven bliver også blandet ind i historien, da Barbara tager et billede af Catherine, og alle i byen siger at pigen på billedet er død. Barbara sætter sig for at finde ud af sandheden, men fatter naturligvis ikke en bjælde.
Der bliver drukket blod en del gange i løbet af filmen, men det er til gengæld også hvad der er af gpre og effekter. Til gengæld er der masser af dreamy atmosfære, og det kan jeg sådan set godt lide, ligesom jeg heller ikke er modstander af bryster. Så jeg ruller gerne 3 store stjerner ud til Rollin.

LA NUIT DES TRAQUÉES (1980)

Surrealistisk, drømmeagtig... Til tider mindede filmen mig om noget David Lynch kunne have lavet. Jeg har jo hørt en del om Jean Rollins erotiske vampyrfilm, og nu stiftede jeg så selv bekendtskab med en af mandens film, der så skilte sig ud ved at være noget andet.
Elisabeth (Brigitte Lahaie) er stukket af fra noget hun ikke kan huske, og forfølges tilsyneladende af nogen hun ikke kan huske. Hendes situation er i den grad "ude af øje, ude af sind". Hun samles op af en mand, Robert, og da de når frem til Paris har hun glemt hvem han er, og hvorfor hun sidder i hans bil. Hun bliver dog snart opsøgt af en mystisk læge og hans assistent, og ført tilbage til det sted hun flygtede fra. Her er en flok mennesker med samme lidelse som Elisabeth samlet. Og det er sådan set historien (uden spoilers).
Der er flere erotiske scener i første halvdel af filmen, og så stopper det. Det virker som om Rollin enten ville A) lave en erotisk thriller, men glemte erotikken midtvejs fordi han blev fanget af historien, eller B) ville lave en surreel thriller, men måtte spice den op med erotik for at nå en ordentlig running time (95 minutter). Nu er der bestemt ikke noget galt med erotik eller nøgenscener, det virker bare "halvt" i denne film uanset hvilken side man ser det fra, og det er noget rod.
De fleste mord sker off camera, selvom vi da får en god portion blod. Den mareridtsagtige stemning er dog helt i orden, og det er den der giver uhyggen. Gyset ligger i den grad mere i tanken om "hvad hvis det var mig der ikke kunne huske noget der skete for to minutter siden", end i billederne.
Jeg må indrømme at jeg undervejs overvejede om jeg skulle tage en pause, men lige pludselig var filmen slut, så på trods af mine ovenstående kommentarer var der altså alligevel et eller andet i filmen der fangede mig. 3 stjerner, og så glæder jeg mig til at se en af de der lesbiske vampyrfilm...