En gruppe paranormale opdagere indtager Bodega Bay Inn, for at undersøge stedet for regeringen. Samtidig har dukkerne genoplivet deres gamle mester, Andre Toulon. Som en anden usynlig mand er hans ansigt viklet ind i gazebind i størstedelen af filmen. Hans plan er at overføre sin sjæl fra sit gamle, nu temmelig rådne, legeme, til en dukke i menneskestørrelse - men som i den første film har dukkerne også lige noget at skulle have sagt om den sag.
Som det fornemmes er der ikke det store nye i denne film i forhold til den første. De dukker vi allerede har mødt dukker (pun intended) op igen, men kan stadig kun det samme. Til gengæld er der et par enkelte nye dukker, bl.a. en nazilignende brandstifter, som viser sig pænt effektiv.
Dukkerne bevæger sig stadig med stop-motion, og jeg følte mig stadig godt underholdt. MEN, der var sandt at sige ikke meget historie. Hvor den første fint kunne stå alene synes denne allerede at lugte af at være et kapitel i en længere historie. Og eftersom skulle blive ringere og ringere som det skrider frem, er jeg allerede lidt bekymret for hvornår serien bliver uudholdelig. Jeg så den (som med den første) på Netflix, og de har indtil videre kun disse to, så det kommer nok til at tage noget tid før jeg får set 3eren.
Dog giver det lige lidt ekstra pluspoint i min bog at en af de kvindelige opdagere spilles af Charlie Spradling, som kort forinden havde været med i Twin Peaks - og vi får hende at se topløs (men det kan vel ikke interessere nogen...)
3 stjerner (dog lidt mindre end de 3 etteren fik)
lørdag den 1. december 2012
fredag den 23. november 2012
PUPPETMASTER (1989)
Charles Band er berømt for sine dukkehorrorfilm, men det her er faktisk den første jeg ser... Der er ellers PUPPETMASTER film nok, den 10. rene PUPPETMASTER havde premiere i september i år, og han har også serier som DEMONIC TOYS og KILLJOY på samvittigheden.
Men altså - PUPPETMASTER:
I 1939 har dukkemageren Toulon fundet en gammel egyptisk formel, som kan bruges til at give liv til døde objekter, hvorfor han giver liv til sine særprægede dukker. Men da der er et par nazister på vej til det hotel hvor han bor, gemmer han sine dukker og begår selvmord med nazisterne bogstavelig talt lige uden for døren.
50 år senere har Neil Gallagher fundet frem til hemmeligheden på hotellet. Da han dør samles en gruppe af hans venner på hotellet, en gruppe der alle har en eller anden sær evne: En drømmer om fremtiden, en kan føle ting og rums fortid, osv. Det viser sig dog at Neil har begået selvmord, for at kunne bruge formlen på sig selv, og dermed få evigt liv. Og nu bruger han Toulons særprægede dukker til at slå sine venner ihjel så de ikke skal afsløre ham.
Jeg havde ikke de store forventninger til denne film, men må indrømme at jeg faktisk følte mig rigtig godt underholdt. Jeg så filmen på Netflix, de har også 2eren, så den skal jeg se her i løbet af weekenden.
Jeg springer med 3 relativt store stjerner...

onsdag den 21. november 2012
THE LAST MAILMAN (2011)
For 4 år siden blev USA ramt af zombieplagen, og de overlevende forskansede sig i mindre kolonier, som de opkaldte efter tidligere storbyer. I det nye New York er DJ Haddox byens "mailman" - altså ham der drager ud til den overlevendes tidligere adresse for at undersøge om der er er andre overlevende slægtninge. Oftest ("nine times out of ten, nineteen times out of twenty") finder han dog kun en flok zombier og et farvel-brev. Dette, samt eventuelle effekter af affektionsværdi, bringer han tilbage til kunden, deraf titlen som "mailman".
Men en dag får han en lidt anderledes rolle: New Yorks "præsident" beder ham lede en lille gruppe, der skal flyve til det nye Atlanta, som har en kur mod zombiebid. Det skulle være en lille, nem tur, nærmest en slags ferie for Haddox, men da flyet tvinges til at nødlande langt fra destinationen bliver det starten på en odysse gennem det zombieplagede landskab.
De møder bl.a. en mand, der har barrikaderet sig på et lager med vacuum pakket mad, samt en religiøs kult under ledelse af Simon Pepper, der mener han er udpeget af Gud til at lede sine folk gennem krisen. Allerede på dette tidspunkt er gruppen (de var ti da de steg ombord på flyet) blevet reduceret, og da de endelig når frem til det nye Atlanta åbner Helvede for alvor sine porte...
Kevin J. Burke skriver med en god blanding af humor og alvor, og undertegnede både grinede og gøs undervejs. Det meste af bogen er fortalt af DJ Haddox i jeg-form, men i tredje del er enkelte kapitler fortalt via andre centrale personer, også i jeg-form. Og Burke evner at skifte tone i disse kapitler, hvilket jeg synes medvirker til at give ekstra dimensioner til person tegningen.
Jeg var utrolig godt underholdt, og vil bestemt ikke tøve med at købe en evt. fortsættelse (nåja, der fik jeg vist lige afsløret at Haddox overlever...)
Jeg købte bogen via Permuted Press.
tirsdag den 30. oktober 2012
7EVENTY 5IVE (2007)
En flok børn leger telefonlegen 7eventy 5ive, der går ud på at man ringer til et tilfældigt nummer, og prøver at holde opkaldets modtagers opmærksomhed i 75 sekunder - oftest ved at skræmme dem. Det ender grueligt galt, da de får ringet til en sindssyg morder. Ti år senere tager en flok college kids ud til en fjernt beliggende mansion for at holde en fest. De begynder at lege 75 igen, og det skulle de jo nok ikke have gjort...
Et langt stykke hen af vejen er det et totalt SCREAM rip-off, men da jeg elsker SCREAM gør det ikke mig noget... 7EVENTY 5IVE var iøvrigt den originale titel, og også den den ligger på IMDB under... Men undervejs har den skiftet navn til DEAD TONE...
4/6 stjerner

søndag den 28. oktober 2012
VICTIM (2010)
VICTIM er ikke bare en horror film, det er også en horribel film. Altså den er ikke dårligt lavet, men christ: En ung mand bliver bortført og gennemgår forfærdelige ydmygelser, både fysisik og psykisk, fra en mystisk læge og hans tilsyneladende stumme hjælper. At der til sidst viser sig en "fornuftig" forklaring retfærdiggør på ingen måde noget som helst. Og vi får aldrig nogen forklaring på hvorfor den stumme hjælper er involveret i det. Det eneste positive jeg kan sige om denne film er at den kun varede 74 minutter... 1/6 stjerner
søndag den 1. maj 2011
Hold da helt op, det er da ALT for længe siden...
... jeg sidst har skrevet noget herinde. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke har set noget horror den sidste tid, hvad det nedenstående vil vise. I forvejen skriver jeg jo relativt korte anmeldelser, her kommer en stribe ultrakorte, og så skal jeg forsøge at være lidt hurtigere fremover, da jeg godt kan mærke at detaljerne forsvinder lidt for hurtigt ud af hukommelsen...
SORORITY ROW (2009)
En gruppe piger fra søsterskabet Theta Pi udfører en grusom practical joke på en af pigernes bror. De tager dog lige joken lidt længere end godt er, og det ender med et dødsfald. Fast forward til pigernes graduation (er det ikke fantastisk med alle disse engelske udtryk???)
Pigerne og nogle fra deres omgangskredse forsvinder en af gangen, og det er jo helt som det skal være i en slasher. Her er tale om endnu en remake, jeg har ikke set originalen, men der skulle være mange elementer der har overlevet. Jeg ved ikke om det mord der blev begået ved hjælp af en flaske er ny eller genbrug, men det er ihvertfald et af de sjoveste (hvis man kan sige det sådan) jeg længe har set. Jeg havde ikke gennemskuet hvem morderen var, og det er jo en god ting.
Alt i alt ganske underholdende, omend der ikke føjes noget afgørende nyt til genren. 4/6 stjerner.

THE BREED (2006)
To brødre og en gruppe af deres venner tager til en øde ø, hvor deres bedstefar har efterladt dem et hus. Der går ikke længe før en sød lille hund dukker op, og vennerne undrer sig over hvor den mon kommer fra. Snart møder de en lidt større og knap så sød, faktisk ret aggressiv, hund. Brødrene kommer i tanker om at deres bedstefar da vist havde udlejet en del af øen til noget hundeopdræt, men da nogen af hundene havde fået rabies var alle hundene blevet slået ihjel, og projektet blev lukket.
Det viser sig dog at hele øen vrimler med superaggressive, og ret kloge, hunde, og de forsøger nu at slippe væk fra øen, hvilket dog viser sig at være noget af et problem.
En af hovedrolleindehaverne er Michelle Rodriguez, som jeg altid har troet var gift med, eller på anden måde relateret til, Robert Rodriguez, men det er hun åbenbart ikke??? Anyway, filmen er produceret af Wes Craven, og det er ikke altid det er lige godt, men her er der tale om en vellykket lille film, ikke noget mesterværk, men bestemt værd at se hvis man er til dyregysere. 4/6 stjerner.

Etiketter:
2006,
dyregys,
Nicholas Mastandrea,
Wes Craven
MIDNIGHT SON (2011)
Enspænderen Jacob arbejder om natten, da han lider af en hudsygdom, der gør at han ikke kan tåle sollys. "Ligesom en vampyr", som Mary (en anden enspænder og natteravn) siger. Jacob og Mary mødes tilfældigt, og udvikler et lidt kompliceret forhold. Og ganske rigtigt bliver Jacob mere og mere vampyragtig - ikke som Edward, og ikke som Lugosis Dracula, men som en stakkel der ikke rigtig kan finde ud af hvad det er der sker med og i ham. Det kan sikkert udlægges metaforisk af psykologer, men det vil jeg ikke bevæge mig ind på. Taget for pålydende er det noget så fantastisk som en realistisk vampyrfilm.
Jeg så den d. 23. april i Dagmar som en del af CPH:PIX. Den var indstillet til Publikumsprisen, og jeg gav den denne dag 4 stjerner, fordi jeg syntes PA NEGRE (omtales længere nede) var bedre. Men nu er jeg lidt ked af at jeg ikke gav den mere, for den har ærligt fortjent 5 stjerner.
Det er svært at sammenligne film på den måde, synes jeg, det er lidt nemmere når man bare skal give stjerner som udtryk for hvad man synes om dem...

SRPSKI FILM (2010)
Vel nok en af de mest kontroversielle film nogensinde. Milos er en tidligere pornostjerne, som nu kun får roller i dårlige produktioner. Derfor fristes han da han får et tilbud om at lave noget stort, noget ægte kunst, som produceren/instruktøren Vukmir præsenterer det - og den store, store sum penge han får lovet trækker selvfølgelig også en hel del.
Han kan dog ikke på forhånd få noget at vide om filmens handling, da det vil ødelægge præget af virkelighed, som Vukmir forklarer det. Da Milos finder ud af filmens karakter (der er både pædofili og snuff og hvad har vi inde over) ønsker han dog at trække sig fra projektet, men sådan leges der ikke. Milos bliver nu tvunget ud i mere og mere depraverede seksuelle situationer.
Det er virkelig en meget, meget ubehagelig film at overvære. Jeg så den i Grand d. 21. april som en del af CPH:PIX, og der var flere publikummer der forlod salen under filmen, bl.a. en der løb med hånden op til munden ved en scene hvor et nyfødt spædbarn bliver voldtaget. Efter filmen observerede jeg et par stykker der græd. Og jeg havde det også sådan, hvad jeg også skrev i en kommentar på Sørens gyserblog, at jeg ALDRIG skulle se den film igen. Nu hvor jeg har fået den lidt på afstand er jeg dog ikke helt så afvisende. Nogen gange skal grænser overskrides, og denneher film overskrider sine steder mine, det må jeg sige. Men det bliver det jo ikke nødvendigvis en dårlig film af. Endvidere må det siges at skuespillerne, og især Srdjan Todorovic som Milos, er fremragende. Efter mange overvejelser ender jeg derfor på 4/6 stjerner.

TONY (2009)
Alle byer har en særling, i min by er det en der hedder Jørgen, og i den britiske by hvor denne film foregår er det Tony. Filmen virker næsten dokumentarisk, og derfor virker det så meget mere uhyggeligt, da vi langsomt finder ud af Tony, udover at være bøsse, også er seriemorder. Jeg skal ihvertfald aldrig hjem til Jørgen.
Jeg gætter på at filmen med sit langsomme flow ikke er for alle, men personligt synes jeg den er rigtig god. Jeg så den d. 21. april i Gloria som en del af CPH:PIX - det var iøvrigt den mindst besøgte visning af dem jeg var til, jeg tror næppe vi var mere end ti i salen...
4 store stjerner.

TUCKER & DALE VS. EVIL (2010)
Tucker og Dale er to helt almindelige hillbillies, der bare gerne vil have lov at holde en lille ferie i deres nyindkøbte skovhytte. Desværre er der en gruppe unge der også gerne vil holde ferie i skoven, og det må jo ende galt.
Filmen er et fantastisk twist på den klassiske hillbillie film. Tucker og Dale er faktisk rigtig søde, omend de ser en smule skumle ud og måske nok får udtrykt sig uheldigt flere gange, hvorfor de selvfølgelig bliver misforstået grusomt at de unge, der altså heller ikke hører til de skarpeste. Desværre knækker filmen lidt i sidste halvdel, og det er synd. Men tag ikke fejl, det er stadig et dejligt, frisk pust, og en film som jeg glæder mig til at se igen. Jeg så den d. 20. april (kl. 23.59) i Gloria som en del af CPH:PIX.
4/6 stjerner.

KOKUHAKU (2010)
KOKUHAKU (eller CONFESSIONS, som den hedder på engelsk), starter i et klasselokale, hvor en lærerinde stille og roligt er ved at sige farvel til sine elever. De er ret ligeglade, indtil lærerinden lige får sagt at hun da forresten har inficeret to af elevernes skolemælk med HIV... Det er der selvfølgelig en grund til, og vi får nu historien oprullet stille og roligt, ved at de forskellige implicerede i dramaet fortæller deres side af historien...
Flot film, og sine steder ubehagelig, men alligevel en smule skuffende.
Jeg så den i Grand 19. april som en del af CPH:PIX. 4/6 stjerner.

TROLLJEGEREN (2010)
En flok filmstuderende vil lave et interview med en formodet krybskytte, men det bliver snart klart at han ikke er hvad han synes at være. Faktisk er han Norges eneste officielle troldjæger. For trolde findes i virkeligheden, og holdes som indianere indefor deres eget reservat. Hvis de forsøger at komme ud herfra kommer troldjægeren efter dem, og det får de filmstuderende nu mulighed for at opleve.
Det er der kommet en overordentlig underholdende og morsom film ud af. Lydsiden bør fremhæves, da troldescenerne er virkeligt larmende og uhyggelige - jeg forestiller mig at det ikke bliver helt det samme at høre dem hjemme i stuerne, men i en stor sal er det temmelig overvældende, synes jeg.
Også denne så jeg d. 16. april i Grand som en del af CPH:PIX, men desværre var den ikke indstillet til Publikumsprisen. 5/6 stjerner.

PA NEGRE (2010)
Den 11-årige Andreu overværer et overfald, der ender med at en hestevogn ryger udover en klippe. Han finder de to ofre, en af hans gode venner og dennes far, og inden de dør når en af dem af hviske navnet Pitorliua til Andreu. Pitorliua er navnet på et monster der lever i en grotte i skoven. Kort efter anklages Andreus far for mordet, og Andreu sætter sig for at optrevle historien og finde den rigtige morder. Det bliver starten på en horribel historie, der dækker over løgne, hemmeligheder og politiske holdninger.
Jeg så filmen i Grand d. 16. april som en del af CPH:PIX. Jeg gav (og giver den nu) 5/6 stjerner, og håber den løber med Publikumsprisen. Titlen henviser i øvrigt til noget sort brød, som spiller en vis rolle i filmen...

THE CARETAKER (2008)
En gruppe drenge tager en gruppe piger med op til en hytte i en frugtplantage, hvor et drama engang udspillede sig. Eller det siger ihvertfald den lokale urbane legende. Men selvfølgelig er det hele virkelighed, og næsten alle bliver slagtet.
Interessant twist på slasherfilmen, som selvfølgelig ikke kan afsløres her, gør at filmen ikke er som alle andre. Jeg var fint underholdt, men det er ikke en "instant classic". Især to medvirkende trækker dog filmen i den rigtige retning - en meget creepy chauffør (Jonathan Breck) og lærerinden (Jennifer Tilly), der gerne vil have sex med en elev, for derved at blive en berømthed...
3/6 stjerner. (Jeg så filmen d. 10. april)

THE ROOMMATE (2011)
Sarah starter på college, og får en tilsyneladende sød roommate, Rebecca. Rebecca nærmest forguder Sarah, og snart begynder Sarahs venner at forsvinde. Ja, det er sådan ca. hvad jeg husker fra filmen, men jeg var da ganske godt underholdt.
Nina Dobrev gæsteoptræder i en meget lille rolle - jo, det er hende der spiller Elena i VAMPIRE DIARIES. Personligt var jeg mere glad for at se Billy Zane i en lidt større rolle - det er altid skønt at se gamle TWIN PEAKS skuespillere... Og så er det da meget sjovt at Sarah arbejder på "Råzone" cafeen, der har præcis samme logo som filmen RÅZONE, som også blev instrueret af Christian E. Christiansen...
3/6 stjerner. (Jeg så filmen 25. marts i Palads).

DAYBREAKERS (2009)
I 2019 er de fleste mennesker blevet til vampyrer, og det er lidt af et problem at finde blod nok til alle. Derfor arbejdes der på at finde en kur, så vampyrerne kan blive mennesker igen. Willem Dafoe spiller en tidligere vampyr der er blevet kureret, og han sparker som sædvanligt røv.
Det mest scary i filmen er nogen vampyrer der er muteret, vistnok fordi har drukket blod fra deres egen art, altså vampyrblod.
Alt i alt udmærket film, der prøver at tage vampyrgenren et andet sted hen, og det skal den da have point for. Men jeg var nu alligevel lidt skuffet. Ikke en dårlig film, bare heller ikke en fantastisk.

søndag den 6. marts 2011
THE TOXIC AVENGER (1984)
Hvad kan man sige om denne film som ikke allerede er blevet sagt??? Ikke meget... Så det bliver rimelig kort.
Melvin Junko er rengøringsmand i Tromavilles fitnesscenter, og til grin i hele byen. En dag vil en af pigerne i fitnesscentret lave en practical joke med ham, som ender med at han havner på hovedet i en tønde med noget meget giftigt affald (man skal så ikke tænke nærmere over at selvom det åbenlyst er vældig giftigt transporteres det i tønder uden låg på en lastbil - smart...) Melvin muterer, og bliver stor, stærk og nærmest usårlig. Han går nu i krig med alle de lyssky typer han kan opspore i Tromaville - og der er altså nogen stykker.
Filmen nævnes jævnligt som Tromas "masterpiece", og jeg må da også sige at jeg var vældig godt underholdt. Filmen har da sine fejl, fx. forstår jeg ikke hvorfor vi flere gange skal se klip fra tidligere i filmen. Stor filmkunst er det ingenlunde, skuespillet er dårligt (om det skyldes skuespillerne eller om de er instrueret til at optræde sådan skal jeg ikke gøre mig klog på), stort set samtlige figurer virker fuldstændig utroværdige som mennesker (hvilket muligvis også er meningen). Men når alt dette er sagt, så er det altså alligevel en fantastisk film. Jeg er især vild med scenen i restauranten, hvor en mand får revet armen af, og en anden får friturestegt sine hænder - det lyder vanvittigt, og det er det også, heldigvis. Og så er Melvins kæreste, den blinde pige Sara (Andree Maranda i sin eneste biograffilm) ganske nydelig at skue. Der er masser af blod, men egentlig horror vil jeg nu ikke kalde det. Men kultfilm med store bogstaver, det er det. 5 stjerner (og det er for underholdningsværdien)
Den femte film i serien skulle iøvrigt komme i år, bl.a. med Debbie Rochon på rollelisten, og en remake af denneher står ifølge IMDB til at få premiere i 2012. (Og så blev det vist alligevel ikke så kort...)

mandag den 14. februar 2011
MOONLIGHT (2007)
Mick St. John er privatdetektiv - og vampyr. For en del år tilbage reddede han en ung pige, Beth, der var blevet bortført af hans kone, som også var kvinden, der gjorde ham til vampyr. Han har siden fulgt pigen på afstand, nu er hun vokset op, og blevet journalist på webkanalen BuzzWire. Da han bliver nødt til at redde Beth igen bliver det starten på et samarbejde, for i deres by er der usandsynligt mange sager der på en ene eller anden måde involverer vampyrer.
Serien fik kun lov at køre en enkelt sæson, og desværre oven i købet kun en kort sæson (16 afsnit) pga. det års "writers´ strike". Jeg forstår ikke helt hvorfor serien blev lukket. Indrømmet, den var ikke fejlfri, og som kriminalserie var den ikke noget specielt, men det skjulte vampyrsamfund, som vi ser det i denne serie, er interessant, og besat med gode skuespillere. Især Jason Dohring som Josef Kostan, Micks gode ven og "livs"nyder, er blevet fremhævet, og han gør det absolut også godt. Men også Sophia Myles og Alex O´Loughlin som Beth Turner og Mick St. John er gode i rollerne, man føler hurtigt man kender dem, og synes godt om dem. At Alex minder en hel del om Nicolas Cage er i mine øjne kun et plus. Han er iøvrigt den eneste af dem der efterfølgende har fået noget at lave i større stil - han har hovedrollen i den nye udgave af "Hawaii Five-O".
Jeg så i sin tid et af afsnittene på en dansk TV kanal (det var afsnit 3 viste det sig), og da det ikke var en kanal jeg normalt følger skrev jeg mig bag øret at jeg måtte opsøge serien på DVD på et tidspunkt. Det har jeg så nu gjort, og her til aften så jeg så sidste afsnit, afsnit 16. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har set den serie. Jeg har haft lejet den via LoveFilm (det er så et tip der hermed gives videre - de sørger for at man får skiverne i den rigtige rækkefølge, og det fungerer upåklageligt), nu skal der så lige gå lidt tid inden jeg skal se den igen, men når den tid kommer er det klart en jeg vil købe.
Jeg har virkelig diskuteret med mig selv hvor mange stjerner serien skal have. Som kriminalserie kan den nok ikke trække mere end 3 stjerner, men vampyrvinklen og de sympatiske skuespillere trækker den lige et niveau op, så jeg ender på 4 solide stjerner.
(Og så er næste serie fra LoveFilm iøvrigt allerede klar - det er "Supernatural"...)

Abonner på:
Opslag (Atom)