I et afsnit af "Venner" sagde Chandler engang: "I feel violated... and not in a good way..." Det beskriver sådan nogenlunde hvordan jeg havde det med denne film.
Vi følger en fotograf uden navn, der tænder på at myrde kvinder, og har et kælderrum der ville få Leatherface til at komme spontant i buksen (derfor pudsigt at Gunnar Hansen har en lille og fuldstændig ligegyldig rolle som nazi mekaniker). Fotografen samler jævnligt unge piger op ved at foregive at ville fotografere dem. Han har sex med dem og myrder dem derefter. Det er temmelig korte forløb, og vi lærer ingen af personerne at kende - men det gør ikke noget, for alle "skuespillerne" er virkelig elendige (undtagen en, det vender vi tilbage til).
Derudover følger vi Fotografens nye kærestes mindreårige søster, der prøver at overbevise sin søster om at han er virkelig creepy. Det ender selvfølgelig med en konfrontation.
Filmens bedste scene foregår i en pornoforretning, hvor Fotografen vil købe en snuff-film. Ved denne forespørgsel går ekspedienten totalt amok - han spilles af Tony Todd, der som den eneste i filmen faktisk er god, på trods af det elendige manuskript. Pludselig kommer to bevæbnede mænd ind for at røve butikken, og snart er de fleste døde, for i denne film er historien ligegyldig, bare der er nogen der dør.
Der er opså noget ævl om nazister og 9/11 - ikke at de to ting har noget med hinanden at gøre.
Der er masser af blod, og masser af nøgne piger, og det er vel sådan set det. Filmen er udråbt til "den mest grafisk voldelige film nogensinde" eller noget i den retning - tro ikke på det, en film som den fantastiske MARTYRS er langt mere grafisk voldelig. Fotografen bruger stort set kun en kæmpestor kniv til sine drab, han foretrækker at skære halsen over på sine ofre, men kan da også sprætte maven op på dem. Ingen "kreative" mord.
Men som sagt, Tony Todd er ganske god, og der er en del god musik også. Så vi kan lige snige os op på en enkelt stjerne (1/6)...
Enig - det er en absolut rædselsfuld film.
SvarSlet