søndag den 17. oktober 2010

LA NUIT DES TRAQUÉES (1980)

Surrealistisk, drømmeagtig... Til tider mindede filmen mig om noget David Lynch kunne have lavet. Jeg har jo hørt en del om Jean Rollins erotiske vampyrfilm, og nu stiftede jeg så selv bekendtskab med en af mandens film, der så skilte sig ud ved at være noget andet.
Elisabeth (Brigitte Lahaie) er stukket af fra noget hun ikke kan huske, og forfølges tilsyneladende af nogen hun ikke kan huske. Hendes situation er i den grad "ude af øje, ude af sind". Hun samles op af en mand, Robert, og da de når frem til Paris har hun glemt hvem han er, og hvorfor hun sidder i hans bil. Hun bliver dog snart opsøgt af en mystisk læge og hans assistent, og ført tilbage til det sted hun flygtede fra. Her er en flok mennesker med samme lidelse som Elisabeth samlet. Og det er sådan set historien (uden spoilers).
Der er flere erotiske scener i første halvdel af filmen, og så stopper det. Det virker som om Rollin enten ville A) lave en erotisk thriller, men glemte erotikken midtvejs fordi han blev fanget af historien, eller B) ville lave en surreel thriller, men måtte spice den op med erotik for at nå en ordentlig running time (95 minutter). Nu er der bestemt ikke noget galt med erotik eller nøgenscener, det virker bare "halvt" i denne film uanset hvilken side man ser det fra, og det er noget rod.
De fleste mord sker off camera, selvom vi da får en god portion blod. Den mareridtsagtige stemning er dog helt i orden, og det er den der giver uhyggen. Gyset ligger i den grad mere i tanken om "hvad hvis det var mig der ikke kunne huske noget der skete for to minutter siden", end i billederne.
Jeg må indrømme at jeg undervejs overvejede om jeg skulle tage en pause, men lige pludselig var filmen slut, så på trods af mine ovenstående kommentarer var der altså alligevel et eller andet i filmen der fangede mig. 3 stjerner, og så glæder jeg mig til at se en af de der lesbiske vampyrfilm...

onsdag den 13. oktober 2010

ZOMBIELAND (2009)

Fed musik, en forlystelsespark, zombier, scary-ass clowns, blod der sprøjter, humor, og en pige som jeg faldt pladask for (Emma Stone) - what´s not to like???
I en verden der stort set kun består af zombier møder den neurotiske, unge Columbus den lidt ældre Tallahassee, og de slår sig sammen. Tallahassee sparker røv, og Columbus har lært sig at overleve ved hjælp at et voksende sæt regler. De to møder to piger, Wichita og Little Rock, og mødet er ikke helt problemfrit, men så ville det næsten også være for nemt, ikke???
En coming of age roadmovie med zombier - roadmovie-delen fungerer bedst af to grunde: Dels er der masser af grin undervejs, og dels er klimaksen (opgøret i førnævnte forlystelspark) filmet alt for mørkt. En kendt skuespiller dukker op i en fin cameo, og der er flere hilsner til andre film undervejs (fx. POLTERGEIST, DELIVERANCE og erhm... BABE, DEN KÆKKE GRIS...) Der er masser af gore, men ikke rigtig noget horror... Vi ender derfor på 4 store stjerner (og lad mig understrege STORE)