Hold da helt op, det er da ALT for længe siden...

... jeg sidst har skrevet noget herinde. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke har set noget horror den sidste tid, hvad det nedenstående vil vise. I forvejen skriver jeg jo relativt korte anmeldelser, her kommer en stribe ultrakorte, og så skal jeg forsøge at være lidt hurtigere fremover, da jeg godt kan mærke at detaljerne forsvinder lidt for hurtigt ud af hukommelsen...

SORORITY ROW (2009)

En gruppe piger fra søsterskabet Theta Pi udfører en grusom practical joke på en af pigernes bror. De tager dog lige joken lidt længere end godt er, og det ender med et dødsfald. Fast forward til pigernes graduation (er det ikke fantastisk med alle disse engelske udtryk???)
Pigerne og nogle fra deres omgangskredse forsvinder en af gangen, og det er jo helt som det skal være i en slasher. Her er tale om endnu en remake, jeg har ikke set originalen, men der skulle være mange elementer der har overlevet. Jeg ved ikke om det mord der blev begået ved hjælp af en flaske er ny eller genbrug, men det er ihvertfald et af de sjoveste (hvis man kan sige det sådan) jeg længe har set. Jeg havde ikke gennemskuet hvem morderen var, og det er jo en god ting.
Alt i alt ganske underholdende, omend der ikke føjes noget afgørende nyt til genren. 4/6 stjerner.

THE BREED (2006)

To brødre og en gruppe af deres venner tager til en øde ø, hvor deres bedstefar har efterladt dem et hus. Der går ikke længe før en sød lille hund dukker op, og vennerne undrer sig over hvor den mon kommer fra. Snart møder de en lidt større og knap så sød, faktisk ret aggressiv, hund. Brødrene kommer i tanker om at deres bedstefar da vist havde udlejet en del af øen til noget hundeopdræt, men da nogen af hundene havde fået rabies var alle hundene blevet slået ihjel, og projektet blev lukket.
Det viser sig dog at hele øen vrimler med superaggressive, og ret kloge, hunde, og de forsøger nu at slippe væk fra øen, hvilket dog viser sig at være noget af et problem.
En af hovedrolleindehaverne er Michelle Rodriguez, som jeg altid har troet var gift med, eller på anden måde relateret til, Robert Rodriguez, men det er hun åbenbart ikke??? Anyway, filmen er produceret af Wes Craven, og det er ikke altid det er lige godt, men her er der tale om en vellykket lille film, ikke noget mesterværk, men bestemt værd at se hvis man er til dyregysere. 4/6 stjerner.

MIDNIGHT SON (2011)

Enspænderen Jacob arbejder om natten, da han lider af en hudsygdom, der gør at han ikke kan tåle sollys. "Ligesom en vampyr", som Mary (en anden enspænder og natteravn) siger. Jacob og Mary mødes tilfældigt, og udvikler et lidt kompliceret forhold. Og ganske rigtigt bliver Jacob mere og mere vampyragtig - ikke som Edward, og ikke som Lugosis Dracula, men som en stakkel der ikke rigtig kan finde ud af hvad det er der sker med og i ham. Det kan sikkert udlægges metaforisk af psykologer, men det vil jeg ikke bevæge mig ind på. Taget for pålydende er det noget så fantastisk som en realistisk vampyrfilm.
Jeg så den d. 23. april i Dagmar som en del af CPH:PIX. Den var indstillet til Publikumsprisen, og jeg gav den denne dag 4 stjerner, fordi jeg syntes PA NEGRE (omtales længere nede) var bedre. Men nu er jeg lidt ked af at jeg ikke gav den mere, for den har ærligt fortjent 5 stjerner.
Det er svært at sammenligne film på den måde, synes jeg, det er lidt nemmere når man bare skal give stjerner som udtryk for hvad man synes om dem...

SRPSKI FILM (2010)

Vel nok en af de mest kontroversielle film nogensinde. Milos er en tidligere pornostjerne, som nu kun får roller i dårlige produktioner. Derfor fristes han da han får et tilbud om at lave noget stort, noget ægte kunst, som produceren/instruktøren Vukmir præsenterer det - og den store, store sum penge han får lovet trækker selvfølgelig også en hel del.
Han kan dog ikke på forhånd få noget at vide om filmens handling, da det vil ødelægge præget af virkelighed, som Vukmir forklarer det. Da Milos finder ud af filmens karakter (der er både pædofili og snuff og hvad har vi inde over) ønsker han dog at trække sig fra projektet, men sådan leges der ikke. Milos bliver nu tvunget ud i mere og mere depraverede seksuelle situationer.
Det er virkelig en meget, meget ubehagelig film at overvære. Jeg så den i Grand d. 21. april som en del af CPH:PIX, og der var flere publikummer der forlod salen under filmen, bl.a. en der løb med hånden op til munden ved en scene hvor et nyfødt spædbarn bliver voldtaget. Efter filmen observerede jeg et par stykker der græd. Og jeg havde det også sådan, hvad jeg også skrev i en kommentar på Sørens gyserblog, at jeg ALDRIG skulle se den film igen. Nu hvor jeg har fået den lidt på afstand er jeg dog ikke helt så afvisende. Nogen gange skal grænser overskrides, og denneher film overskrider sine steder mine, det må jeg sige. Men det bliver det jo ikke nødvendigvis en dårlig film af. Endvidere må det siges at skuespillerne, og især Srdjan Todorovic som Milos, er fremragende. Efter mange overvejelser ender jeg derfor på 4/6 stjerner.

TONY (2009)

Alle byer har en særling, i min by er det en der hedder Jørgen, og i den britiske by hvor denne film foregår er det Tony. Filmen virker næsten dokumentarisk, og derfor virker det så meget mere uhyggeligt, da vi langsomt finder ud af Tony, udover at være bøsse, også er seriemorder. Jeg skal ihvertfald aldrig hjem til Jørgen.
Jeg gætter på at filmen med sit langsomme flow ikke er for alle, men personligt synes jeg den er rigtig god. Jeg så den d. 21. april i Gloria som en del af CPH:PIX - det var iøvrigt den mindst besøgte visning af dem jeg var til, jeg tror næppe vi var mere end ti i salen...
4 store stjerner.

TUCKER & DALE VS. EVIL (2010)

Tucker og Dale er to helt almindelige hillbillies, der bare gerne vil have lov at holde en lille ferie i deres nyindkøbte skovhytte. Desværre er der en gruppe unge der også gerne vil holde ferie i skoven, og det må jo ende galt.
Filmen er et fantastisk twist på den klassiske hillbillie film. Tucker og Dale er faktisk rigtig søde, omend de ser en smule skumle ud og måske nok får udtrykt sig uheldigt flere gange, hvorfor de selvfølgelig bliver misforstået grusomt at de unge, der altså heller ikke hører til de skarpeste. Desværre knækker filmen lidt i sidste halvdel, og det er synd. Men tag ikke fejl, det er stadig et dejligt, frisk pust, og en film som jeg glæder mig til at se igen. Jeg så den d. 20. april (kl. 23.59) i Gloria som en del af CPH:PIX.
4/6 stjerner.

KOKUHAKU (2010)

KOKUHAKU (eller CONFESSIONS, som den hedder på engelsk), starter i et klasselokale, hvor en lærerinde stille og roligt er ved at sige farvel til sine elever. De er ret ligeglade, indtil lærerinden lige får sagt at hun da forresten har inficeret to af elevernes skolemælk med HIV... Det er der selvfølgelig en grund til, og vi får nu historien oprullet stille og roligt, ved at de forskellige implicerede i dramaet fortæller deres side af historien...
Flot film, og sine steder ubehagelig, men alligevel en smule skuffende.
Jeg så den i Grand 19. april som en del af CPH:PIX. 4/6 stjerner.

TROLLJEGEREN (2010)

En flok filmstuderende vil lave et interview med en formodet krybskytte, men det bliver snart klart at han ikke er hvad han synes at være. Faktisk er han Norges eneste officielle troldjæger. For trolde findes i virkeligheden, og holdes som indianere indefor deres eget reservat. Hvis de forsøger at komme ud herfra kommer troldjægeren efter dem, og det får de filmstuderende nu mulighed for at opleve.
Det er der kommet en overordentlig underholdende og morsom film ud af. Lydsiden bør fremhæves, da troldescenerne er virkeligt larmende og uhyggelige - jeg forestiller mig at det ikke bliver helt det samme at høre dem hjemme i stuerne, men i en stor sal er det temmelig overvældende, synes jeg.
Også denne så jeg d. 16. april i Grand som en del af CPH:PIX, men desværre var den ikke indstillet til Publikumsprisen. 5/6 stjerner.

PA NEGRE (2010)

Den 11-årige Andreu overværer et overfald, der ender med at en hestevogn ryger udover en klippe. Han finder de to ofre, en af hans gode venner og dennes far, og inden de dør når en af dem af hviske navnet Pitorliua til Andreu. Pitorliua er navnet på et monster der lever i en grotte i skoven. Kort efter anklages Andreus far for mordet, og Andreu sætter sig for at optrevle historien og finde den rigtige morder. Det bliver starten på en horribel historie, der dækker over løgne, hemmeligheder og politiske holdninger.
Jeg så filmen i Grand d. 16. april som en del af CPH:PIX. Jeg gav (og giver den nu) 5/6 stjerner, og håber den løber med Publikumsprisen. Titlen henviser i øvrigt til noget sort brød, som spiller en vis rolle i filmen...

THE CARETAKER (2008)

En gruppe drenge tager en gruppe piger med op til en hytte i en frugtplantage, hvor et drama engang udspillede sig. Eller det siger ihvertfald den lokale urbane legende. Men selvfølgelig er det hele virkelighed, og næsten alle bliver slagtet.
Interessant twist på slasherfilmen, som selvfølgelig ikke kan afsløres her, gør at filmen ikke er som alle andre. Jeg var fint underholdt, men det er ikke en "instant classic". Især to medvirkende trækker dog filmen i den rigtige retning - en meget creepy chauffør (Jonathan Breck) og lærerinden (Jennifer Tilly), der gerne vil have sex med en elev, for derved at blive en berømthed...
3/6 stjerner. (Jeg så filmen d. 10. april)

THE ROOMMATE (2011)

Sarah starter på college, og får en tilsyneladende sød roommate, Rebecca. Rebecca nærmest forguder Sarah, og snart begynder Sarahs venner at forsvinde. Ja, det er sådan ca. hvad jeg husker fra filmen, men jeg var da ganske godt underholdt.
Nina Dobrev gæsteoptræder i en meget lille rolle - jo, det er hende der spiller Elena i VAMPIRE DIARIES. Personligt var jeg mere glad for at se Billy Zane i en lidt større rolle - det er altid skønt at se gamle TWIN PEAKS skuespillere... Og så er det da meget sjovt at Sarah arbejder på "Råzone" cafeen, der har præcis samme logo som filmen RÅZONE, som også blev instrueret af Christian E. Christiansen...
3/6 stjerner. (Jeg så filmen 25. marts i Palads).

DAYBREAKERS (2009)

I 2019 er de fleste mennesker blevet til vampyrer, og det er lidt af et problem at finde blod nok til alle. Derfor arbejdes der på at finde en kur, så vampyrerne kan blive mennesker igen. Willem Dafoe spiller en tidligere vampyr der er blevet kureret, og han sparker som sædvanligt røv.
Det mest scary i filmen er nogen vampyrer der er muteret, vistnok fordi har drukket blod fra deres egen art, altså vampyrblod.
Alt i alt udmærket film, der prøver at tage vampyrgenren et andet sted hen, og det skal den da have point for. Men jeg var nu alligevel lidt skuffet. Ikke en dårlig film, bare heller ikke en fantastisk.
4/6 stjerner.

THE TOXIC AVENGER (1984)

Hvad kan man sige om denne film som ikke allerede er blevet sagt??? Ikke meget... Så det bliver rimelig kort.
Melvin Junko er rengøringsmand i Tromavilles fitnesscenter, og til grin i hele byen. En dag vil en af pigerne i fitnesscentret lave en practical joke med ham, som ender med at han havner på hovedet i en tønde med noget meget giftigt affald (man skal så ikke tænke nærmere over at selvom det åbenlyst er vældig giftigt transporteres det i tønder uden låg på en lastbil - smart...) Melvin muterer, og bliver stor, stærk og nærmest usårlig. Han går nu i krig med alle de lyssky typer han kan opspore i Tromaville - og der er altså nogen stykker.
Filmen nævnes jævnligt som Tromas "masterpiece", og jeg må da også sige at jeg var vældig godt underholdt. Filmen har da sine fejl, fx. forstår jeg ikke hvorfor vi flere gange skal se klip fra tidligere i filmen. Stor filmkunst er det ingenlunde, skuespillet er dårligt (om det skyldes skuespillerne eller om de er instrueret til at optræde sådan skal jeg ikke gøre mig klog på), stort set samtlige figurer virker fuldstændig utroværdige som mennesker (hvilket muligvis også er meningen). Men når alt dette er sagt, så er det altså alligevel en fantastisk film. Jeg er især vild med scenen i restauranten, hvor en mand får revet armen af, og en anden får friturestegt sine hænder - det lyder vanvittigt, og det er det også, heldigvis. Og så er Melvins kæreste, den blinde pige Sara (Andree Maranda i sin eneste biograffilm) ganske nydelig at skue. Der er masser af blod, men egentlig horror vil jeg nu ikke kalde det. Men kultfilm med store bogstaver, det er det. 5 stjerner (og det er for underholdningsværdien)
Den femte film i serien skulle iøvrigt komme i år, bl.a. med Debbie Rochon på rollelisten, og en remake af denneher står ifølge IMDB til at få premiere i 2012. (Og så blev det vist alligevel ikke så kort...)

MOONLIGHT (2007)

Mick St. John er privatdetektiv - og vampyr. For en del år tilbage reddede han en ung pige, Beth, der var blevet bortført af hans kone, som også var kvinden, der gjorde ham til vampyr. Han har siden fulgt pigen på afstand, nu er hun vokset op, og blevet journalist på webkanalen BuzzWire. Da han bliver nødt til at redde Beth igen bliver det starten på et samarbejde, for i deres by er der usandsynligt mange sager der på en ene eller anden måde involverer vampyrer.
Serien fik kun lov at køre en enkelt sæson, og desværre oven i købet kun en kort sæson (16 afsnit) pga. det års "writers´ strike". Jeg forstår ikke helt hvorfor serien blev lukket. Indrømmet, den var ikke fejlfri, og som kriminalserie var den ikke noget specielt, men det skjulte vampyrsamfund, som vi ser det i denne serie, er interessant, og besat med gode skuespillere. Især Jason Dohring som Josef Kostan, Micks gode ven og "livs"nyder, er blevet fremhævet, og han gør det absolut også godt. Men også Sophia Myles og Alex O´Loughlin som Beth Turner og Mick St. John er gode i rollerne, man føler hurtigt man kender dem, og synes godt om dem. At Alex minder en hel del om Nicolas Cage er i mine øjne kun et plus. Han er iøvrigt den eneste af dem der efterfølgende har fået noget at lave i større stil - han har hovedrollen i den nye udgave af "Hawaii Five-O".
Jeg så i sin tid et af afsnittene på en dansk TV kanal (det var afsnit 3 viste det sig), og da det ikke var en kanal jeg normalt følger skrev jeg mig bag øret at jeg måtte opsøge serien på DVD på et tidspunkt. Det har jeg så nu gjort, og her til aften så jeg så sidste afsnit, afsnit 16. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har set den serie. Jeg har haft lejet den via LoveFilm (det er så et tip der hermed gives videre - de sørger for at man får skiverne i den rigtige rækkefølge, og det fungerer upåklageligt), nu skal der så lige gå lidt tid inden jeg skal se den igen, men når den tid kommer er det klart en jeg vil købe.
Jeg har virkelig diskuteret med mig selv hvor mange stjerner serien skal have. Som kriminalserie kan den nok ikke trække mere end 3 stjerner, men vampyrvinklen og de sympatiske skuespillere trækker den lige et niveau op, så jeg ender på 4 solide stjerner.
(Og så er næste serie fra LoveFilm iøvrigt allerede klar - det er "Supernatural"...)

AMANTI D´OLTRETOMBA (1965)

Hmmm, ganske interessant... Faktisk synes jeg den startede temmelig kedeligt, og jeg var irriteret over at den udgave jeg så var dubbet. "Nightmare Castle" hedder den på engelsk, og der var ikke rigtig noget der understøttede ordet "castle". Så der var meget der talte imod filmen. Men alligevel var jeg rimelig godt underholdt undervejs, og pludselig var filmen slut - efter 80 minutter, og ikke 90, som der stod på æsken, hvilket selvfølgelig gjorde at filmen pludselig ikke virkede så lang igen.
En videnskabsmand, Stephen,  opdager at hans kone, Muriel, er ham utro, og som straf slår han både konen og elskeren ihjel, og fjerner deres hjerter fra deres kroppe. Åbenbart er slottet (ja, de insisterer) hendes, og hun afslører før hun dør at hun har testamenteret det til sin søster. Altså må Stephen gifte sig med søsteren, Jenny, og han har en plan klar til at drive hende til vanvid. Men det går ikke helt som han har planlagt, da Jenny begynder at få ret livlige mareridt, og hendes tilkaldte læge begynder at grave i fortiden. Og snart må Stephen bøde for sine synder.
Som nævnt faktisk en ganske underholdende sag, med et fint score, og udmærket special make-up. Og Barbara Steele er ganske nydelig at kigge på i dobbeltrollen som Muriel/Jenny. Jeg springer gerne med 3 store stjerner.

THE SKELETON KEY (2005)

Jeg elsker når jeg engang imellem får en film mellem hænderne som jeg intet aner om på forhånd. Det her var en af dem, og det var en god oplevelse. Det er jeg så nu i gang med at ødelægge for dig der læser dette. Bid mig, jeg fortjener det.
Caroline Ellis (spillet af søde Kate Hudson) er en ung sygeplejerske, der tager job hos et ældre ægtepar, hvor manden skal plejes de sidste måneder inden hans forventede død. Manden har fået et slagtilfælde, og sidder nærmest paralyseret i sin kørestol det meste af tiden. Kvinden er en gammeldags "southern woman", og er ikke meget for at ansætte Caroline, som hun ikke mener vil "forstå huset". Men den unge advokat, Luke, der er ansat til at få styr på parrets papirer (testamenter og den slags) anbefaler hende.
Ved ansættelsen får Caroline udleveret en skeleton key, en nøgle der passer til samtlige døre i huset, som ellers alle har hver deres nøgle. Caroline opdager dog at der er en enkelt dør, nemlig døren til loftet, som nøglen ikke kan åbne. Der går lidt detektiv i hende, og da hun får adgang til loftet må den ældre kvinde fortælle husets historie. Og herfra er det så en sump af voodoo, hoodoo og generel sydstatsstemning.
Personligt er jeg helt vild med sydstatsstemningen - maden, musikken, magien... Og filmen er et godt eksempel på at der ikke behøver at være spandevis af blod i en gyser. Rigtig vellykket film. 5 stjerner.

KILL THEORY (2009)

Da jeg for et par år siden første gang faldt over After Dark Horrorfest fænomenet syntes jeg det lød som en kanonide. Det er det muligvis stadigvæk, men det er ikke de mest heldige film der er kommet ud af det over årene. Denneher er fra 4. årgang, og en af de bedre i min bog - og alligevel lidt en skuffelse...
En mand mødes med sin psykiater. Han har siddet bag tremmer i en årrække, fordi han under en bjergbestigningstur sendte sine tre kammerater i døden (for at redde sig selv, tror jeg, men er ikke helt sikker). Hans psykiater mener han er klar til at blive lukket ud i friheden nu, men han har selvfølgelig lige noget han skal have bevist - nemlig at alle vil være i stand til at slå ihjel for at redde sig selv.
Derefter springer vi til en flok collegekids, der fejrer graduation ved at holde fest i en hytte, der tilhører den enes far. Fyrens stedsøster er tilfældigvis også i hytten. Der går ikke længe før de bliver konfronteret med en alvidende og alseende morder, som vil have dem til at slå hinanden ihjel - de tager til kl. 6 om morgenen, og hvis der er mere end en i live vil alle blive slået ihjel, og ellers vil sidste overlevende få lov at overleve.
Der er faktisk nogen ganske fine gory mord, bl.a. elsker jeg scenen, hvor en spade bliver taget effektivt i brug. Særlig scary bliver det dog aldrig, men mixet mellem slasher og SAW rip-off er da fint nok (bedre end bare rent SAW rip-off). Mødet mellem the final girl og morderen (som faktisk ikke rigtig myrder nogen) er dog fuldstændig latterligt, mens den sidste afsløring faktisk er noget af det bedre, hvis man ikke har set det komme (jeg havde ikke...)
Som det sikkert fornemmes vil jeg faktisk rigtig gerne kunne lide denne film, men når alt kommer til alt er der bare ikke noget der løfter den over det ordinære. Men jeg var nu alligevel godt underholdt. 3 stjerner.

THE VAMPIRE DIARIES: MØRKETS BRØDRE / KAMPEN

Tellerup har udgivet de to første bind af THE VAMPIRE DIARIES i en "2-i-1 bog" udgave, som tilmed var relativt billig. Jeg havde set det meste af TV seriens første sæson, og var da OK underholdt, men jeg må indrømme at jeg blev positivt overrasket over bogudgaven. Jeg havde selvfølgelig hørt om de mange forskelle på de to udgaver, og for mig må jeg sige at de faldt ud til bogens fordel. Bøgerne er relativt korte, omkring 200 sider hver, og ganske let læselige - og det er positivt ment.

I den første bog, MØRKETS BRØDRE, starter Stefan Salvatore i Fell´s Church´s skole. Skolens dronning, Elena Gilbert, falder pladask for ham, ligesom hendes tidligere bedste veninde, Caroline. Hvad Elena ikke ved, er at Stefan er vampyr og han prøver at leve vegetarisk (som det hedder i en anden vampyr serie), altså uden menneskeblod. Elena sætter alt ind på at score ham, og med hjælp fra veninderne Bonnie og Meredith lykkes det selvfølgelig. Men samtidig med at Stefan er ankommet til byen er der også sket en voldsom stigning i dødsfald og angreb på byens befolkning. Og Elena er den eneste der 100% tror på Stefans uskyld...

I den anden bog, KAMPEN, træder Stefans bror, Damon, for alvor ind på arenaen - bemærk hvor meget hans navn minder om Dæmon... Elenas dagbog forsvinder, og der begynder art dukke små sedler med citater fra bogen op forskellige steder. Problemet, udover det pinlige i at nogen læser hendes inderste tanker, er at Elena har skrevet ting der i en den grad er belastende for Stefan i forhold de drab der er indtruffet i byen i den sidste tid. Elena, Bonnie og Meredith kæmper derfor hårdt for at finde ud af hvem der har taget bogen, og samtidig gør Elena alt hvad hun kan for at holde det hemmeligt for Stefan at hun har mødt Damon. Samtidig er en ny, underlig lærer startet på skolen, og han virker lidt for interesseret i drabene og overfaldende. Hvem mon han kan være?

Som en ekstra bonus indeholder bogen også de første 57 sider af bog 3, RASERIET, men dem har jeg ikke læst endnu, jeg venter til jeg får købt hele bogen. I mellemtiden skifter jeg scene fra vampyrer til zombier, når jeg kaster mig over første bind af zombietegneserien THE WALKING DEAD, som Søren ovre på Skræk og rædsel har fået mig overbevist om at jeg må læse. Den er i øvrigt, ligesom THE VAMPIRE DIARIES, også blevet til en TV serie.

LA MORTE VIVANTE (1982)

Oh, så fik jeg endelig set en af Jean Rollins lesbiske vampyrfilm. Eller, så lesbisk var den faktisk heller ikke...
Som børn blandede Catherine og Helene blod, og lovede at elske hinanden for evigt, og aftalte, at hvis den ene døde, ville den anden følge hurtigt efter. Heldigvis opdager Helene åbenbart aldrig at Catherine er død, eller også nægter hun bare at acceptere det. Under alle omstændigheder, da Catherine bliver vækket til live via noget giftigt affald, der skal stuves af vejen i den kælder hvor hendes kiste står (ja, jeg tænke også "Huh???") er Helene fuld af gensynsglæde. Det generer hende ikke det fjerneste at Catherine har hårdt brug for blod fra andre mennesker for at komme til kræfter, tværtimod virker det nærmest som om hun nyder at have en grund til at slå folk ihjel. Til gengæld er Catherine slet ikke glad for at være i live, hun havde det meget bedre som død, men det vil Helene selvfølgelig ikke høre på. En kvindelig skuespiller / fotograf, Barbara, og hendes amerikanske ven bliver også blandet ind i historien, da Barbara tager et billede af Catherine, og alle i byen siger at pigen på billedet er død. Barbara sætter sig for at finde ud af sandheden, men fatter naturligvis ikke en bjælde.
Der bliver drukket blod en del gange i løbet af filmen, men det er til gengæld også hvad der er af gpre og effekter. Til gengæld er der masser af dreamy atmosfære, og det kan jeg sådan set godt lide, ligesom jeg heller ikke er modstander af bryster. Så jeg ruller gerne 3 store stjerner ud til Rollin.

MURDER-SET-PIECES (2004)

I et afsnit af "Venner" sagde Chandler engang: "I feel violated... and not in a good way..." Det beskriver sådan nogenlunde hvordan jeg havde det med denne film.
Vi følger en fotograf uden navn, der tænder på at myrde kvinder, og har et kælderrum der ville få Leatherface til at komme spontant i buksen (derfor pudsigt at Gunnar Hansen har en lille og fuldstændig ligegyldig rolle som nazi mekaniker). Fotografen samler jævnligt unge piger op ved at foregive at ville fotografere dem. Han har sex med dem og myrder dem derefter. Det er temmelig korte forløb, og vi lærer ingen af personerne at kende - men det gør ikke noget, for alle "skuespillerne" er virkelig elendige (undtagen en, det vender vi tilbage til).
Derudover følger vi Fotografens nye kærestes mindreårige søster, der prøver at overbevise sin søster om at han er virkelig creepy. Det ender selvfølgelig med en konfrontation.
Filmens bedste scene foregår i en pornoforretning, hvor Fotografen vil købe en snuff-film. Ved denne forespørgsel går ekspedienten totalt amok - han spilles af Tony Todd, der som den eneste i filmen faktisk er god, på trods af det elendige manuskript. Pludselig kommer to bevæbnede mænd ind for at røve butikken, og snart er de fleste døde, for i denne film er historien ligegyldig, bare der er nogen der dør.
Der er opså noget ævl om nazister og 9/11 - ikke at de to ting har noget med hinanden at gøre.
Der er masser af blod, og masser af nøgne piger, og det er vel sådan set det. Filmen er udråbt til "den mest grafisk voldelige film nogensinde" eller noget i den retning - tro ikke på det, en film som den fantastiske MARTYRS er langt mere grafisk voldelig. Fotografen bruger stort set kun en kæmpestor kniv til sine drab, han foretrækker at skære halsen over på sine ofre, men kan da også sprætte maven op på dem. Ingen "kreative" mord.
Men som sagt, Tony Todd er ganske god, og der er en del god musik også. Så vi kan lige snige os op på en enkelt stjerne (1/6)...

WHAT EVER HAPPENED TO BABY JANE? (1962)

Af en eller anden grund har jeg altid troet at jeg havde set noget af denne film på et tidspunkt, og syntes den var lidt kedelig. Nu har jeg så haft den liggende et par måneder, og fik endelig taget mig sammen til at se den - og det ville jeg da ønske jeg havde gjort for længe siden, for det er bestemt ikke den jeg på et tidspunkt har set noget fra...
Baby Jane (Bette Davis) var barnestjerne i 1917, mens hendes søster, Blanche (Joan Crawford) var noget overset. Ca. 20 år senere er rollerne byttet om, nu er det Blanche, der er stjernen, og Baby Jane, der kun får roller fordi hendes søster kræver det. Men ved en bilulykke mister Blanche sin førlighed. Fremme ved filmens nutid (1962) bor de to søstre sammen i et hus købt for Blanche´s penge. Baby Jane tager sig af sin søster - og hun er ikke sød ved hende. Det bliver værre og værre efterhånden som Baby Jane mister grebet om virkeligheden, og ender i et fantastisk og uomgængeligt klimaks. Thomas Blachmann ville ganske givet have givet hende en ordentlig overhaling, men han var ikke opfundet dengang...
De to stjerner er fabelagtige i rollerne, og deres virkelige rivalisering hjælper kun med til at gøre det endnu  mere realistisk og isnende uhyggeligt. Som skrevet tidligere, jeg ville ønske jeg havde taget mig sammen til at se den for længe siden, for her er virkelig tale om et mesterværk. 6 stjerner herfra.