PUPPETMASTER (1989)

Charles Band er berømt for sine dukkehorrorfilm, men det her er faktisk den første jeg ser... Der er ellers PUPPETMASTER film nok, den 10. rene PUPPETMASTER havde premiere i september i år, og han har også serier som DEMONIC TOYS og KILLJOY på samvittigheden.

Men altså - PUPPETMASTER:

I 1939 har dukkemageren Toulon fundet en gammel egyptisk formel, som kan bruges til at give liv til døde objekter, hvorfor han giver liv til sine særprægede dukker. Men da der er et par nazister på vej til det hotel hvor han bor, gemmer han sine dukker og begår selvmord med nazisterne bogstavelig talt lige uden for døren.

50 år senere har Neil Gallagher fundet frem til hemmeligheden på hotellet. Da han dør samles en gruppe af hans venner på hotellet, en gruppe der alle har en eller anden sær evne: En drømmer om fremtiden, en kan føle ting og rums fortid, osv. Det viser sig dog at Neil har begået selvmord, for at kunne bruge formlen på sig selv, og dermed få evigt liv. Og nu bruger han Toulons særprægede dukker til at slå sine venner ihjel så de ikke skal afsløre ham.

Jeg havde ikke de store forventninger til denne film, men må indrømme at jeg faktisk følte mig rigtig godt underholdt. Jeg så filmen på Netflix, de har også 2eren, så den skal jeg se her i løbet af weekenden.

Jeg springer med 3 relativt store stjerner...

THE LAST MAILMAN (2011)

For 4 år siden blev USA ramt af zombieplagen, og de overlevende forskansede sig i mindre kolonier, som de opkaldte efter tidligere storbyer. I det nye New York er DJ Haddox byens "mailman" - altså ham der drager ud til den overlevendes tidligere adresse for at undersøge om der er er andre overlevende slægtninge. Oftest ("nine times out of ten, nineteen times out of twenty") finder han dog kun en flok zombier og et farvel-brev. Dette, samt eventuelle effekter af affektionsværdi, bringer han tilbage til kunden, deraf titlen som "mailman".

Men en dag får han en lidt anderledes rolle: New Yorks "præsident" beder ham lede en lille gruppe, der skal flyve til det nye Atlanta, som har en kur mod zombiebid. Det skulle være en lille, nem tur, nærmest en slags ferie for Haddox, men da flyet tvinges til at nødlande langt fra destinationen bliver det starten på en odysse gennem det zombieplagede landskab.

De møder bl.a. en mand, der har barrikaderet sig på et lager med vacuum pakket mad, samt en religiøs kult under ledelse af Simon Pepper, der mener han er udpeget af Gud til at lede sine folk gennem krisen. Allerede på dette tidspunkt er gruppen (de var ti da de steg ombord på flyet) blevet reduceret, og da de endelig når frem til det nye Atlanta åbner Helvede for alvor sine porte...

Kevin J. Burke skriver med en god blanding af humor og alvor, og undertegnede både grinede og gøs undervejs. Det meste af bogen er fortalt af DJ Haddox i jeg-form, men i tredje del er enkelte kapitler fortalt via andre centrale personer, også i jeg-form. Og Burke evner at skifte tone i disse kapitler, hvilket jeg synes medvirker til at give ekstra dimensioner til person tegningen.

Jeg var utrolig godt underholdt, og vil bestemt ikke tøve med at købe en evt. fortsættelse (nåja, der fik jeg vist lige afsløret at Haddox overlever...)

Jeg købte bogen via Permuted Press.