lørdag den 25. december 2010

VACANCY (2007)

Amy og David Fox (Kate Beckinsale og Luke Wilson) er på hjem fra en fest hos hendes forældre. Deres ægteskab hænger tydeligvis i laser, og det hele bliver ikke bedre af at deres bil pludselig bryder sammen. De tvinges til at overnatte på et creepy motel. Der er ikke rigtig noget der virker på stedet, bortset fra videomaskinen på værelset. Da David sætter et par af båndene på opdager han hurtigt at der er tale om snuff-film - og de er optaget på det værelse de netop nu bebor...
En effektiv lille survival horror film, der ikke varer længere end den behøver (82 min.), er fint instrueret af Nimrod Antal, og har tre rigtig gode skuespillere i de tre bærende roller - udover de to allerede nævnte er det Frank Whaley som manageren Mason.
Måske er den lige kort nok, jeg kunne i hvertfald godt have tænkt mig en mere afrundet slutning. Ikke desto mindre uddeler jeg gerne 4 store stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar