fredag den 23. november 2012

PUPPETMASTER (1989)

Charles Band er berømt for sine dukkehorrorfilm, men det her er faktisk den første jeg ser... Der er ellers PUPPETMASTER film nok, den 10. rene PUPPETMASTER havde premiere i september i år, og han har også serier som DEMONIC TOYS og KILLJOY på samvittigheden.

Men altså - PUPPETMASTER:

I 1939 har dukkemageren Toulon fundet en gammel egyptisk formel, som kan bruges til at give liv til døde objekter, hvorfor han giver liv til sine særprægede dukker. Men da der er et par nazister på vej til det hotel hvor han bor, gemmer han sine dukker og begår selvmord med nazisterne bogstavelig talt lige uden for døren.

50 år senere har Neil Gallagher fundet frem til hemmeligheden på hotellet. Da han dør samles en gruppe af hans venner på hotellet, en gruppe der alle har en eller anden sær evne: En drømmer om fremtiden, en kan føle ting og rums fortid, osv. Det viser sig dog at Neil har begået selvmord, for at kunne bruge formlen på sig selv, og dermed få evigt liv. Og nu bruger han Toulons særprægede dukker til at slå sine venner ihjel så de ikke skal afsløre ham.

Jeg havde ikke de store forventninger til denne film, men må indrømme at jeg faktisk følte mig rigtig godt underholdt. Jeg så filmen på Netflix, de har også 2eren, så den skal jeg se her i løbet af weekenden.

Jeg springer med 3 relativt store stjerner...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar