Af en eller anden grund har jeg altid troet at jeg havde set noget af denne film på et tidspunkt, og syntes den var lidt kedelig. Nu har jeg så haft den liggende et par måneder, og fik endelig taget mig sammen til at se den - og det ville jeg da ønske jeg havde gjort for længe siden, for det er bestemt ikke den jeg på et tidspunkt har set noget fra...
Baby Jane (Bette Davis) var barnestjerne i 1917, mens hendes søster, Blanche (Joan Crawford) var noget overset. Ca. 20 år senere er rollerne byttet om, nu er det Blanche, der er stjernen, og Baby Jane, der kun får roller fordi hendes søster kræver det. Men ved en bilulykke mister Blanche sin førlighed. Fremme ved filmens nutid (1962) bor de to søstre sammen i et hus købt for Blanche´s penge. Baby Jane tager sig af sin søster - og hun er ikke sød ved hende. Det bliver værre og værre efterhånden som Baby Jane mister grebet om virkeligheden, og ender i et fantastisk og uomgængeligt klimaks. Thomas Blachmann ville ganske givet have givet hende en ordentlig overhaling, men han var ikke opfundet dengang...
De to stjerner er fabelagtige i rollerne, og deres virkelige rivalisering hjælper kun med til at gøre det endnu mere realistisk og isnende uhyggeligt. Som skrevet tidligere, jeg ville ønske jeg havde taget mig sammen til at se den for længe siden, for her er virkelig tale om et mesterværk. 6 stjerner herfra.
Der kom mange af disse "skøre, gamle damer"-film i tresserne. Kan også anbefale HUSH...HUSH, SWEET CHARLOTTE - igen med Bette Davis.
SvarSlet