lørdag den 1. december 2012

PUPPET MASTER II (1991)

En gruppe paranormale opdagere indtager Bodega Bay Inn, for at undersøge stedet for regeringen. Samtidig har dukkerne genoplivet deres gamle mester, Andre Toulon. Som en anden usynlig mand er hans ansigt viklet ind i gazebind i størstedelen af filmen. Hans plan er at overføre sin sjæl fra sit gamle, nu temmelig rådne, legeme, til en dukke i menneskestørrelse - men som i den første film har dukkerne også lige noget at skulle have sagt om den sag.

Som det fornemmes er der ikke det store nye i denne film i forhold til den første. De dukker vi allerede har mødt dukker (pun intended) op igen, men kan stadig kun det samme. Til gengæld er der et par enkelte nye dukker, bl.a. en nazilignende brandstifter, som viser sig pænt effektiv.

Dukkerne bevæger sig stadig med stop-motion, og jeg følte mig stadig godt underholdt. MEN, der var sandt at sige ikke meget historie. Hvor den første fint kunne stå alene synes denne allerede at lugte af at være et kapitel i en længere historie. Og eftersom skulle blive ringere og ringere som det skrider frem, er jeg allerede lidt bekymret for hvornår serien bliver uudholdelig. Jeg så den (som med den første) på Netflix, og de har indtil videre kun disse to, så det kommer nok til at tage noget tid før jeg får set 3eren.

Dog giver det lige lidt ekstra pluspoint i min bog at en af de kvindelige opdagere spilles af Charlie Spradling, som kort forinden havde været med i Twin Peaks - og vi får hende at se topløs (men det kan vel ikke interessere nogen...)

3 stjerner (dog lidt mindre end de 3 etteren fik)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar