fredag den 17. september 2010

LES DIABOLIQUES (1955)

Ganske udmærket film, der sikkert var voldsomt fornyende der for 55 år siden. Men det centrale plot er (selvfølgelig) siden dukket op i flere andre film, og i bedre versioner.
Rektoren på en fransk kostskole er ond ved både kone og elskerinde, som begge er ansat på skolen, og de lægger derfor sammen en plan om at slå ham ihjel. Og det går også fint, indtil liget pludselig forsvinder. Noget er i gære, men hvad??? Ja, til sidst bliver man skriftligt bedt om ikke at fortælle sine venner om hvad man lige har set, så det vil jeg selvfølgelig lade være med.
Jeg vil ikke ligefrem kalde det en horrorfilm, men den er altså nævnt i Steven Jay Schneiders "101 Horror Movies You Must See Before You Die", så derfor får den alligevel lidt spalteplads her. Schneiders bog siger dog også at den veksler mellem at være krimi, mystery, fantastique og thriller. Jeg vil så smide lidt komedie og kostskolefilm i dansk 50er-stil oveni hatten. Og samtidig mindede sidste halvdel mig om GASLIGHT. Alt i alt som sagt en ganske udmærket film, som dog ikke i min bog kan få mere end 3 stjerner.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar