Den spanske instruktør Jaume Balaguero fik sit gennembrud med hans og Paco Plaza´s [REC], men denne, hans feature debut, er i mine øjne langt mere uhyggelig.
Claudias datter, Angela, findes død efter at have været forsvundet i flere uger. Forholdet med manden går i stykker, og hun henslæber sine aftener med at se gamle hjemmevideofilm med hende og datteren på stranden. Men efter 5 år ringer telefonen - det er hendes datter. Med hjælp fra den politimand der arbejdede på sagen dengang (og som netop er stoppet i politiet, og iøvrigt har sine egne dæmoner at slås med), og med yderligere hjælp fra en journalist på et parapsykologisk blad, finder de frem til en religiøs sekt med navnet Los Sin Nombre (The Nameless eller De Navnløse). Denne sekt har en tro på at vejen til den sande erkendelse må ske gennem ren ondskab.
Det lyder jo ret meget som noget vi 9 år senere så i den franske MARTYRS, og de to film kan da også siges at være "i familie med hinanden", men denne er fortalt fra et helt andet perspektiv og og når frem til en noget anderledes slutning.
Filmen er ikke særlig gory, det uhyggelige foregår absolut primært på det psykologiske plan, og det fungerer også fortræffeligt. Farvekompositionerne og lyeffekterne spiller fint sammen og opbygger en generel eerie stemning, der også farves melankolsk af et smukt, klaverdrevet score.
Der bliver brugt en del visuelle effekter, og de er sikkert velovervejede, men desværre var det ikke dem allesammen jeg forstod. Men alt det andet, og også den isnende slutning må der gives point for. Vi ender derfor på 5 store stjerner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar