torsdag den 19. august 2010

THUNDERCRACK! (1975)

Hmmm, erhm, well... Jeg ved sgu ikke helt hvordan jeg skal anmelde denne film. Den er lejet fra Lovefilm, som kalder den en drama/gyser. Den rigtige genre-betegnelse burde nok snarere være, som det nævnes i det essay der følger med på DVDen "the worlds only underground, bi-sexual porno horror movie"...
To grupper mennesker søger ly i et gammelt hus på landet, og deres værtinde er stangvissen da den første gæst banker på døren. Man ved ligesom at man ikke ser en helt normal film da værtinden vil kaste op i toilettet (for at få alkoholtågerne til at lette lidt), taber sin paryk i kummen, kaster op på den - og så bare tager den på igen... Filmet i sort/hvid, og med et insisterende og sært fascinerende stumfilms score  stort set hele vejen igennem forvandler filmen sig snart fra en stemningsmæssigt gothic horror-agtig film, til et raritetskabinet af diverse perversiteter, fra straight til homosex, sexuelle overgreb, og hvad har vi...
Som sagt, jeg ved ikke helt hvordan jeg skal anmelde den. Den er mere ubehagelig (og ubehageligt fascinerende), end uhyggelig, så som gyser betragtet ligger vi i den nedre ende af skalaen: Et eller andet sted mellem 1 og 2 stjerner. Som raritetskabinet over perversiteter bliver det næppe meget bedre (eller værre, hvordan man nu vælger at se på det - førnævnte essay fortæller hver eneste biograf-visning har resulteret i nogen der udvandrer).
Jeg ender med 2 stjerner, men mest fordi denne blogs udgangspunkt er og bliver horror, og jeg ville nok aldrig have faldet over denne film, hvis den ikke var katalogiseret som gyser. På den anden side kan jeg godt forstå hvorfor den er endt som kultfilm.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar